Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla i Vetterslev
Find jer godt til rette i denne velindrettede etplansvilla, hvor en rolig og børnevenlig beliggenhed følger med. I får fornøjelsen af et velholdt og rummeligt hus, som er særdeles godt indrettet, og hertil hører en skøn, lukket have, hvor I kan færdes ugeneret. Ligeledes kan I se frem til en isoleret dobbelt garage samt praktiske udhuse.Vetterslev er en hyggelig landsby akkurat syd for Ringsted, hvor børnefamilier trives. Den lukkede villavej giver tryghed for småbørnsforældre, og dernæst er nærområdet præget af natur og åbne vidder omkring Suså, ligesom Vetterslev Kirke bidrager med en helt særlig charme i bybilledet. Tæt på hverdagens gøremål i form af Ringsted Lilleskole, idrætsanlæg, daginstitution og indkøb finder I indenfor en radius af fire kilometer.Ejendommen tager godt imod jer med en bred indkørsel, som fører direkte til garagens to porte. Forhaven gør sig også bemærket ved ankomst, hvor flagstang og opvokset beplantning præger stemningen.Inden døre møder I det indflytningsklare interiør i klassisk stil. To store stuer udgør boligens primære opholdsrum, hvor der er rigelig plads til at samle familie og venner om stemningsfulde stunder. Der er også åbent til køkkenet, så I kan færdes på tværs af aktiviteter. Overalt er der dejlige lysindfald, mens pejsen beriger stemningen i aftentimerne. Bemærk også glasskydedørene til terrassen fra pejsestuen. Boligen råder over tre værelser i alt, med mulighed for et ekstra værelse. De voksne kan med fordel indtage det store soveværelse for enden af fordelingsgangen, som har direkte adgang til et badeværelse, mens børnene har husets øvrige badeværelse til rådighed. Der er også et gæstetoilet og et bryggers, endvidere indeholder ejendommen genvex anlæg der giver et helt unikt indeklima.Ude venter haven med god plads til festlige arrangementer og udendørs leg, en overdækket terrasse og særligt den sydvendte fliseterrasse kommer til sin ret, når sommerens grillmiddage står for døren….