Beskrivelse
Overskuelig bolig, med dejlig have!
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/12 – klik på billede –
Her er muligheden for at erhverve en overkommelig villa, med kort afstand til centrum og dagligdagens øvrige fornødenheder, og oven i købet til en god pris.
Man bydes velkommen i boligens entré. Herfra er der adgang til fordelergang, der skaber praktisk forbindelse imellem størstedelen af boligens rum. I boligens vestlige del, findes skøn opholdsstue, med udgang til syd/vestvendt terrasse og godt lysindfald. Et tidligere værelse, er indrettet som spisestue med åben forbindelse til opholdsstuen. Køkkenet har direkte adgang til bryggerset, hvorfra der er udgang til overdækket terrasse mod syd. Her er læ for vestenvinden, og morgen- og middagssol. Endvidere findes badeværelse og soveværelse + ekstra værelse. Er der behov for yderligere et ekstra værelse, kan spisestuen nemt reetableres som værelse.
Haven er ugeneret og hyggelig, med sol fra morgen til aften. Bilen kan parkeres i den store carport, hvor der ligeledes er integreret redskabsrum. Den lukkede baghave, vender helt rigtig for solens stråler og giver gode muligheder for udeophold.
Fuglekvarteret er et attraktivt og veletableret område i Viborgs sydvestlige bydel, hvorfra centrum nås på 5-10 minutter i bil eller med bybussen. Her bor du tæt på Finderuphøj-Hallen, skole, børnehave og vuggestue – hvor til der findes gode og sikre stisystemer. Dette findes ligeledes til Viborg Storcenter, som er beliggende lige på den anden side af Søndre Ringvej. Her er der er masser af indkøbsmuligheder. Meny, Lidl og REMA1000, nås indenfor få minutters gang.
Gennem tiden, er boligen løbende vedligeholdt og opdateret, og seneste har man i 2010 udskiftet taget. I det store hele, en tiltalende og ibrugtagningsklar bolig!…