Beskrivelse
Beskrivelse
Hyggeligt og charmerende sommerhus højt beliggende på 1.351 m2 stor grundDet er ikke hverdag at der kommer sådan et sommerhus til salg, men det har også været en svær beslutning for sælger, som har ejet sommerhuset i over 40 år – siden 1979.Sommerhuset har et bebygget areal på 82 m2, heraf 5 m2 indbygget udhus / værksted samt 25 m2 stenbelagt terrasse som er lukket i siderne med træ, vinduer og med mulighed for at sætte det medfølgende sejl på de fritlæggende spær. Et hyggeligt sommerhus, med en usædvanlig stor grund på Lakolk. Det er opført i år 1949 og tilbygget i år 1995, samt taget er skiftet i år 2014. Indretningen udgør entré, 3 værelser, rummeligt badeværelse, mindre køkken og hyggelig stue med udgang til terrasse.Her er kort afstand til stranden igennem klitlandskabets flora og fauna, samt en central beliggenhed i området.Der er mod stranden vest for sommerhuset et fredet landskab med lyng, marehalm og klitter så langt øjet rækker. Det hører ikke til sjældenhederne at du ser rådyr og fasaner på træk i området.Bevæger du dig fra grunden og ud gennem landskabet, så står du efter fem minutter på en høj klit, hvorfra du kan skue ud mod det brusende hav. Stranden, der ligger for dine fødder, hører til blandt Nordeuropas bredeste sandstrande, og her kan du fornøje dig med alt fra solbadning, beachvolley, strandsejllads, kitebuggy og ridning. Udsigten over området er omdrejningspunktet i dette sommerhus. Fra adressen er der gåafstand til Lakolk, hvor der er cafeer, butikker, supermarked og mange aktiviteter.Mojn og Velkommen til Lakolk 124, 6792 Rømø.Kontakt venligst Casper Fonnesbech Thomsen fra Advokatfirmaet Karen Marie og Anders C. Hansen på tlf.: 7472 3900 eller 6067 3900 for fremvisning eller yderligere oplysninger.Du kan sende dit ønske til en fremvisning på knappen nedenfor og vi vil bestræbe os på at imødekomme dit ønske – dog skal vi først forhøre os hos sælger samt undersøge i vores kalender. Vi ringer til dig for at aftale endelig tid for en fremvisning. Kontoret har ferielukket i uge 29….