Laksegade 20B 1-mf, 1063 København K

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lys og charmerende citylejlighed på Laksegade

Det er meget muligt, at du med nøglerne til de i alt 54 kvadratmeter på Laksegade 20B, 1. mf. forventer en helt klassisk toværelses – men det er så meget mere end det, som befinder sig på en af Københavns bedste adresser. Hjørnelejligheden er nemlig lys som få og har en genial og intuitiv planløsning, hvor du kan flytte ind og skabe en tilværelse i hjertet af storbyen og nyde godt af, at bogstaveligt talt alt er lige foran din hoveddør.Lejligheden befinder sig på første sal og byder indenfor i en lille entré med indbygget skab til overtøj og sko, hvorfra der er naturligt afsæt til det meste af lejligheden. Først og fremmest ligger stuen på højre hånd som dit nye leverum, samlingspunkt og hjerte. Hele fem vinduer smyger sig om hjørnerummets facader, så du får et helt fantastisk lysindfald, selvom du bor midt inde i den tætte by. Stuen ligger i forbindelse med køkkenet, der fremstår ganske nydeligt med fyldningslåger, alle de nødvendige hårde hvidevarer og godt med opbevaringsplads, mens et barbord er oplagt som ramme om morgenkaffe og hyggestunder. Selve stuen kan desuden nemt indrettes med spisebord og sofa, mens du gennem vinduerne kan se det gamle Københavns charme.Til lejligheden hører naturligvis også et rigtig godt værelse, som ligesom entréen har indbygget skab, mens et stort badeværelse afrunder hele herligheden med badekar, udluftningsvindue og fliser. Gennemgående er lejligheden lys og i pæn stand, så du stort set kan flytte direkte ind!Selve ejendommen er én af Københavns ældre, for den dateres helt tilbage til 1797! Det betyder dog ikke, at den er forsømt og faldefærdig, nej den er tværtimod velholdt og nydelig! Den hyggelige gårdhave er beplantet med træer og små bede, og som prikken over iet har ejendommen også elevator, så selv gangbesværede og højgravide nemt kan komme op med større dagligvareindkøb.Når du begiver dig ud i dit nye kvarter, overrasker det dig nok ikke, at hele København ligger for dine fødder. Nogle af byens bedste restauranter findes lige om hjørnet, butikker i alle afskygninger ligeså, og fredfyldte øjeblikke kan nydes ved kanalerne eller i den romantiske bibliotekshave ved Christiansborg. Det er i øvrigt nemt at komme rundt med både cykel, bus og metro.Velkommen hjem….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Laksegade 20B 1-mf, 1063 København K3.500.000 kr.64.815 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.140 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: EStørrelse: 54 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1797