Beskrivelse
STOR FRITIDSHUS MED GOD PLANLØSNING OG ROLIG BELIGGENHED
EJENDOM:Dette charmerende fritidshus på Lamavej 1 blev opført i 1973 og byder på en herlig atmosfære indendøre og behagelige omgivelser udenfor. Med en planløsning på hele 98 veldisponerede kvadratmeter giver denne ejendom rigeligt med plads til familieferien og/eller weekendopholdet i venners selskab.Fritidshuset fordeler sig på to etager og rummer et væld af faciliteter – heriblandt en stueetage med to hyggelige værelser, et praktisk badeværelse med stor bruseniche og et moderne køkken-alrum, hvor I har mulighed for at nyde et måltid eller måske snuppe en sludder for en sladder på tværs af rummet. Denne del af huset opridser det perfekte samlingspunkt på ferien, men vi er heldigvis ikke færdige med rundturen endnu; der venter nemlig endnu et leverum på førstesalen, som også kommer til at danne ramme om de hyggelige stunder og det familiære samvær på jeres kommende ferieture. Der findes yderligere to værelser på denne etage, og så må vi ikke glemme den brede altan, der byder på en betagende udsigt over grønne arealer så langt øjet rækker, hvilket tilføjer en ekstra dimension af hygge til huset.BELIGGENHED:Beliggenheden her på Lamavej er ganske fremragende og er ideel til dem, der søger stilhed og natur, fred og ro. Udover vidtstrakte arealer, frodige marker og stisystemer i det danske landskab, ja, så er fritidshuset også beliggende nær Ebeltoft, der byder på en charmerende atmosfære, spændende historie og indkøbsmuligheder. Med kun få minutters kørsel til Ebeltoft byder dette fritidshus på fred og ro, men uden at gå på kompromis med den bekvemmelighed, der er ved at have adgang til byens faciliteter. Ydermere får I lov til at drage på et fredfyldt weekend-/ferieophold i et område præget af smuk natur og idylliske områder, der inviterer på gå- og cykelture samt andre udendørsaktiviteter. Skal opholdet opgraderes med en tur gennem Ebeltofts spændende stræder og gader? Så kan I med fordel besøge attraktioner og seværdigheder som det berømte Fregatten Jylland eller måske det imponerende Ebeltoft Glasmuseum, som er beliggende under 3 km væk. Samlet set byder dette fritidshus på en fantastisk kombination af komfortabel indkvartering og en idyllisk beliggenhed, så lad jer ikke vente længere end højst nødvendigt….