Beskrivelse
Overskuelig etplansvilla til en overskuelig pris
God pris og fornuftige beliggenhed på denne etplansvilla. Huset ligger ikke mere end et par hundrede meter fra Lemtorpskolen, så også den mulige familievenlige beliggenhed i Lemvig giver grobund for hverdagskomforten.
I dag er de for længst blevet danskernes foretrukne boform, men i 1960 var etplansvillaerne endnu ikke blevet til boligklassikere. Succesen skyldes høj funktionalitet, mens glæden ved at bo ved jorden og træde direkte ud i sin egen have heller ikke kan fjernes fra ligningen. Ejendommen i Nørlem byder også på en god, stor garage, der tæller 34 m² og er opført i nøjagtig samme rødsten som selve villaen.
Huset er tilknyttet fjernvarme, og mens det formelle boligareal lyder på 116 m², får I noget mere plads at gøre med. I får eksempelvis en hyggelig udestue i god kvalitet, som tilbyder 16 fine bonuskvadratmeter i overgangsmånederne. Under selve boligen lurer desuden 50 m² kælder, som I sagtens kan renovere op, hvis I drømmer om hobbyrum, hjemmebiograf eller legeafdeling. Pladsen fordeler sig på tre disponible rum – herunder ét stort og to mindre.
Den egentlige bolig har en rigtig fin og velafprøvet planløsning, der fuldstændig ligesom etplansvillaen har formået at modstå tidens tand. En klassisk pistolgang skaber forbindelse til værelsesafdelingen i husets ene side, hvor I finder to værelser og en lille baggang. Omvendt er boligens badeværelse ganske rummeligt, og her finder I bruseniche samt rigelig plads til vaskesøjlen. Et hyggeligt køkken er fundamentet i de fleste hjem og således også her. Der er fin bordplads, og dagens sene sol falder endda gennem det vestvendte vinduer, når I sætter jer omkring spisebordet. En god dobbelstue ligger lige ved siden af, og drømmer I måske om et åbent køkken-alrum eller potentielt et ekstra værelse, er der masser af fleksibilitet i planløsningen. En dejlig lys stue da lyset udefra når hele vejen ind gennem hele dagen.
En overskuelig grund er ikke ensbetydende med en uinteressant have. Mellem huset og garagen har man etableret et hyggeligt gårdhavemiljø, og den solrige baghave ligger endvidere rimelig ugeneret på vestsiden af huset.
Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.
Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.
I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.
Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.
Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.
Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø
En billig, driftsikker villa, der egner sig både som familiebolig og udlejningsemne. Kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00 for at høre nærmere….