Beskrivelse
Helårsanvendeligt sommerhus på Sjællands Odde
På Landemærket 26 på Sjællands Odde finder I dette helårsanvendelige sommerhus, der fremstår særdeles lyst og indretningsvenligt. Det er opført i 2008 og rummer 87 kvm, der fordeler sig over to værelser, et badeværelse og et åbent opholdsmiljø med køkken og stue i ét. Får I behov for et ekstra værelse, kan det let lade sig gøre. Grunden er på 1.219 kvm, og her får I også et anneks med et værelse og et disponibelt rum. Det er også værd at bemærke, at I med en beliggenhed som denne er ganske tæt på flere badestrande. Sjællands Odde har en fantastisk historie, og inden for gåafstand finder I Odden Færgehavn, der forbinder Sjællands Odde med både Ebeltoft og Aarhus. Til fods når I også flere badestrande og spisesteder, så fritiden kan forsødes med både madoplevelser og badeture. På under ti minutter i bil finder I indkøbsmuligheder, og en tur til Nykøbing Sjælland kan også let lade sig gøre. Haven er primært anlagt som en vedligeholdelseslet græsplæne, som omkranses dejligt af høje træer og hæk. Ved husets sydside er der en veranda, og fortil ses en carport. Både huset og annekset er udført med sorte træfacader og hvide vinduesrammer, hvilket skaber en flot, rød tråd. Indenfor venter jer et virkeligt hyggeligt indre, hvor opholdsmiljøet med køkken og stue i åben forbindelse er i centrum. Køkkenet er udført i et elegant design, som passer perfekt ind i sommerhusstilen, og hele opholdsmiljøet lyses behageligt op fra syd, øst og vest. Brændeovnen skaber en rar stemning i de mørke aftentimer, og mod syd er der udgang til den store veranda. De to værelser sørger for fine overnatningsmuligheder, og mellem dem er badeværelset placeret, som har pæne fliser og badekar….