Beskrivelse
Charmerende murermestervilla tæt på Sondrup bakker og strand
OMRÅDET:Denne meget charmerende villa er beliggende i den hyggelige landsby Hundslund – et yderst velfungerende landsbysamfund – placeret midt i noget af Østjyllands smukkeste natur. Indenfor ganske få minutter er der således mulighed for at nyde naturen i Sondrup bakker på en vandre-/løbetur eller måske på mountainbike. I Hundslund er der skole til og med 6. klasse, SFO, børnehave, købmand samt hal med diverse fritidsaktiviteter. Se evt. mere fra lokalområdet på hjemmesiden hundslund.dk. Hundslund er i øvrigt godt placeret på landkortet med kun 15 min. kørsel til Horsens/Odder samt knap 30 min. til Århus.BOLIGEN:Villaen er i en klasse for sig – helt unik med et væld af fine detaljer, som gør den meget charmerende. Villaen er gennemgribende renoveret/moderniseret og fremtræder i særdeles fin stand – vinduer og tag er skiftet i nyere tid ligesom facaden fremstår i rigtig god stand. Villaen ligger på en nem og overkommelig grund – utrolig velanlagt og velplejet med flere gode terrasser og bålsted. Tilhørende carport og mindre udhus. Der er i 2003 opført en tilbygning på 51 m2 – integreret med beboelsen – registreret som udhus, men anvendes fuldt ud som beboelse.INDRETNING: Stueplan: Entré med trappe til 1. sal og kælder. Alrum/stue – stuen er nedsænket – yderst charmerende – som giver en helt speciel atmosfære. Alrummet/spisestuen er i åben forbindelse til husets nydelige køkken. Flot badeværelse. Tilbygning – ej godkendt til beboelse – indrettet med mellemgang m/udgang til haven, bryggers og værelse.1. sal: Repos. Stort værelse med hems. Soveværelse. Minde værelse – oplagt til walk-in/påklædningsrum. Desuden en tør og anvendelig kælder med et stort disponibelt rum.Alt i alt en meget charmerende og helt speciel villa, som bare skal opleves….