Beskrivelse
På Landevejen 39 i Heltborg har du nu muligheden for at indfri drømmen om en prisvenlig bolig med fremragende udsigt. Her får du en hyggelig villa i 2 plan + kælder, som er særdeles anvendelig uanset om det er med henblik på helårsbeboelse eller som fritidsbolig.Villaen er indrettet med rummelig entré, stor og åben stue med tilbygning fra år 2000, hvorfra der er fantastisk kig ud over landskabet og Limfjorden. Køkkenet er lyst, hyggeligt og meget velholdt. Fra pladsen ved håndvasken har man den skønneste udsigt ligeledes til fjorden – så bliver opvasken ikke noget problem. Køkkenet er i åben forbindelse med et alrum med plads til spisebord og udgang til en fin “udestue”. Generelt er stueplanet meget åbent, hvilket får huset til at virke større end det reelt er, men stadig hyggeligt. I stueplan er der endvidere et badeværelse med brus.Fra 1. sal er udsigten ikke ringere – her har du mulighed for at vågne til solopgangen over fjorden, som du kan nyde fra sengen i det ene af i alt 3 gode værelser. Der udover er der hyggelige kroge som indbyder til leg og hygge.I kælderen er der indrettet et fint bryggers, værksted/hobbyrum og fyrrum.Huset er beliggenhed på en 1.710 m2 stor grund i Heltborg – et hyggeligt lille samfund, som ligger i Sydthy lige uden for Hurup. Grunden er velindrettet med mange skønne kroge, terrasser, bålplads, og frugtræer. Her er masser af plads til hygge og leg.Vest for huset kan aftensmaden og gode middager nydes på en dejligt terrasse, og skulle der komme en byge, så kan man søge ind i “udestuen”, som har et fint kig op over grunden. Derudover er der et skur og en mindre garage.Er du til spektakulær natur og højt til himlen, så er her ikke langt til Vesterhavet, Cold Hawaii Agger, og Nationalpark Thy. Skal du have dine kulturelle behov opfyldt, så er her heller ikke langt til Doverodde, hvor SMK – Statens Museum for Kunst ligger i den tidligere købmandsgård. Er udsigten fra huset ikke nok, så er Lodbjerg Fyr ca. 15 km. herfra absolut et besøg hver. Kort sagt er der et væld af attraktioner og naturskønne faciliteter i kort afstand fra denne bolig.De daglige indkøb kan gøres i en af de mange dagligvareforretninger i Hurup, som bl.a. også har stor svømmehal med kurbadsafdeling….