Beskrivelse
Huset ligger attraktivt nær skole og daginstitutioner, ligesom I får nem adgang til indkøb og idrætsfaciliteter herunder Seest Boldklub, tennisbaner og sågar en klatrepark. Desuden kommer I til at bo i et nabolag med en del børnefamilier – og det er nemt at forstå, at folk søger hertil, for her er man omgivet af skøn natur. Tæt på huset ligger Kolding Å, Hylkedalen og Plovfuren – hvor der er rige muligheder for spadsereture og ræs på mountainbiken. Der er ca. 3 km. til centrum og kort afstand til motorvejsnettet.Etplansvillaen er blevet renoveret i en sådan grad, at det stort set kun var ydervæggene, der stod undervejs. Det kan ses i den “nye” villa, som blev færdig i 2023 – spækket med lækkert interiør, kvalitetsmaterialer og funktionalitet.Der er nye slidstærke laminatgulve i sildebensmønster overalt – på nær i bad, bryggers og entré, hvor der ligger cementfarvet 60×60 klinker. Der er gulvvarme og Troldtekt lofter med spot i hele boligen, ligesom vinduerne fra Velfac slipper masser af lys ind, da vinduets ramme er usædvanlig smal. Desuden blev der efterisoleret, da taget blev skiftet, så der nu ligger 400 mm. isolering.Selve boligen indeholder et skønt leverum med køkkenalrum og stue i et – her er der god plads til at deles om madlavningen i det lækre køkken, der bl.a. har integreret emfang i kogepladen, godt med bordplads og udgang til sydvestvent terrasse.I får også to meget store værelser – det største var tidligere to gode børneværelse, hvilket nemt kan reetableres med en skillevæg, idet sælger har valgt at etablere to indgange hertil.Dertil moderne badeværelse med New Yorker afskærmning til brusenichen, hvor de hvide klinker er i sildebensmønster samt bryggers, hvor der er gjort plads til vaskefaciliteter i god arbejdshøjde.Haven kan I anlægge præcis, som I drømmer om. Der er allerede etableret en skøn sydvestvendt træterrasse, ligesom der er lagt en ny indkørsel med plads til både hans bil og gæsternes – hendes kan parkeres under tag i garagen….