Lange-Müllers Alle 12, 2960 Rungsted Kyst

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

PERFEKT#BASE TIL#FAMILIEN

Når beliggenheden er i top, og hjemmebasen samtidig er lige, som den skal være med plads, hygge og stil, hvad kan man så mere ønske sig? Netop dette får I med denne etplansvilla på Lange-Müllers Alle 12 i Vallerød, som er placeret bare fem minutters gang fra både kysten og grønne vidder ved Kokkedal Golfklub. Indendøre venter jer en moderne og smagfuld indretning, der er spredt ud over masser af areal, og så har vi ikke engang nævnt den skønne have. Huset byder tilmed på en ny isoleret garage med el-port. Der er ydermere installeret en varmepumpe. I kører ned ad den rolige, lukkede vej og stopper foran en nydelig, hvid facade med tegltag. Hovedøren åbnes op til en rummelig og indbydende entré, og den hjemlige følelse breder sig med det samme. Overtøjet gemmes væk i de indbyggede skabe, inden I træder ind til det mageløse køkken-alrum, som, efter en dag på farten, fyldes op med glæde, aktivitet og samvær. Det tidløse køkken breder sig langs den ene side, og det bliver en fornøjelse at stege aftenens grøntsager over gaskomfuret, imens familiens yngste sludrer løs ved spisebordet. De imponerende lysindfald er gennemgående for hjemmet, og solens opkvikkende stråler kommer særligt til sin ret i stuen, hvor de vældige vinduespartier er placeret mod syd og vest, endda med skydedør ud til terrassen. Fyraftenens tiltrængte afslapning vil foregå her, og når børnene er lagt i seng i hver deres værelse, fire styks på rad og række, trækker I ind til jeres forældreafdeling i det femte og største værelse. Her er også udgang til haven, så I kan nyde den dugfriske morgenluft, inden I tager et varmt bad i karret eller under regnbruseren på jeres eget badeværelse. Begge badeværelser er lavet indenfor de seneste 2 år, og her er der samtidig monteret blødtvandsanlæg. Familiens fælles badeværelse ligger lige ved siden af. Under sommerens lune temperaturer vil I opholde jer i den lukket og ugeneret have, hvor børnene finder bolde og mål frem til kamp på græsplænen, imens I fordyber jer i en spændende bog på den sydvendte terrasse til lyden af jublende udråb. Udover naturens nærhed venter også hverdagen lige rundt om hjørnet, og inden for to kilometer har I klaret indkøbene, afleveret børnene i skole og dagtilbud eller til fritidsaktiviteterne. Selv stiger I på toget ved Rungsted Kyst Station mod en ny arbejdsdag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lange-Müllers Alle 12, 2960 Rungsted Kyst10.995.000 kr.58.640 kr/㎡Ejer Udgifter: 8.479 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 184 ㎡Grund: 1204 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1975