Langebakke 8, 8680 Ry

8680 langebakke 8 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Landejendom med hestefaciliteter i naturskønne omgivelser nær Ry

Bare tre kilometer vest for Ry ligger denne karakteristiske landejendom, hvor de naturskønne omgivelser med søer og store skove slår tonen an. Til ejendommen hører ni hektar jord, og foruden fortrinlige hestefaciliteter er her både skov og gode udbygninger med mange anvendelsesformål. Stuehuset blev opført i 2011, men fremstår ikke desto mindre i et nydeligt, klassisk udseende, der matcher det fantastiske terræn, som omgiver ejendommen.Et charmerende landskabMan er nærmest pakket ind i natur og grønne områder, når man bor på Langebakke 8. I snart sagt alle retninger finder man store skove eller dybe søer. I forhold til sidstnævnte er der eksempelvis ikke længere til Mossø, end at man kan tilbagelægge distancen til Mossø på hesteryg, ligesom der er ridestier i skovene, man kan benytte sig af.Den righoldige natur er imidlertid ikke på bekostning af lange afstande til alt det, man har brug for i hverdagen. På ganske få øjeblikke kan man køre til Ry, der er velforsynet med skole, indkøb og specialforretninger. Afstanden til Skanderborg, Silkeborg og Aarhus er desuden pendlervenlig.Stuehusets autentiske charmeFacaden er hvidmalet, og under tagrenderne ser man fine gesimser. Vinduerne er sprossede, og taget er mørkt. På frontispicen står ejendommens navn, Højvang, med tydelige, sorte bogstaver. Den gennemførte stil er videreført inden døre, hvor man på tværs af to etager har ikke færre end 228 kvadratmeter.I stueplan er boligen centreret omkring det anseelige køkken-alrum, der er forbundet via franske døre med stuen. Køkkenet fremstår med hvide, glatte fronter og sorte bordplader, og både i alrummet og i den tilstødende stue vil man bide mærke i det rige lysindfald. Etagen afrundes af et badeværelse ved hallen, der også sørger for adgang til førstesalen.Førstesalen består af endnu en stue for enden af trappen. Her er loftet ført til kip, og hanebåndene er blotlagt. Fra reposen er der adgang til et badeværelse samt tre værelser, der alle er udstyret med faste skabe.Den store grund og hestefaciliteterneMed den nuværende indretning af stalden er det muligt at have to til tre heste på ejendommen alt efter dyrenes størrelser. Der er en egentlig staldbygning, en løsdrift og en ridebane, foruden gode folde. Som nævnt kan man ride på egen matrikel.Af de i alt ni hektar er omtrent syv af slagsen skov. Det resterende er netop indhegnede folde og græsmark, mens der omkring huset er en have. Denne er også indhegnet, så hunde kan slippes fri i sikker forvisning om, at de bliver, hvor de skal på trods af det rige dyreliv, der færdes i området.Til at holde det anseelige areal er der et stålhal, hvor diverse maskiner kan parkeres, ligesom man mellem den oprindelige staldbygning og stuehuset har tilføjet et atelier, der fungerer som bindeled mellem de to dele. Den gamle stald er i dag indrettet med gildesal og garage, mens der på gårdspladsen er en overdækket terrasse med tilhørende pizzaovn, der er importeret direkte fra støvlelandet.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Langebakke 8 , 8680 Ry8.900.000 kr.40.976 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.434 kr/mdrLandejendomEnergimærke: A2010Størrelse: 228 ㎡Grund: 90137 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2011

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x