Langehede 76, 5471 Søndersø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Unik landejendom med mulighed for hestehold, erhverv eller flere boliger

Åbent hus med tilmeldingskrav 6/2 – klik på billede – Alle boliger har historie, men nogle har flere fortællinger i bagagen end andre. De allerbedste bruser af fortællelyst, så hver eneste mursten skriver sit eget kapitel. I dag skal I møde en landvilla, der har haft skoven, hestene og den gamle frugthave som følgesvende på sin rejse – en rejse hvor ejendommen har overlevet orkaner og er kommet styrket ud på den anden side.Så lad os starte fra begyndelsen. Første spadestik blev taget for snart hundrede år siden, hvor man stadig havde heste i stalden, dyr i foldene og korn på marken. Den gamle lade står her endnu, og det samme gør stuehuset og staldbygningen. I hvert fald næsten. For mens stuehuset trods alt kunne nøjes med en totalrenovering i 1997, var staldbygningen mindre heldig. I 1999 tvang orkanen Adam det solide murstensbyggeri i knæ, så dagen derpå stod man op til en ganske anderledes decembermorgen.Staldbygningen blev langsomt genopbygget, og man gik til opgaven med stor omhu. Murerne måtte skele til lærebøgerne efter de gamle forbandt, og resultatet er en bygning, der korresponderer perfekt til stuehuset. Bygningen er isoleret efter boligstandarder, og dét giver nogle fantastiske muligheder.Hvis bedsteforældrene skal se børnebørnene lege på gårdspladsen, kan I konvertere dele af bygningen til bolig, og det gode værksted står klar til den selvstændige håndværker, der vil drive virksomhed fra hjemmeadressen. Hesteboksene er allerede indflytningsklare, og med omkring halvanden hektar jord får I fin plads til folde.Det er en offentlig hemmelighed, at man skal kunne meget for at overtage en landejendom. Men dette er undtagelsen, der bekræfter reglen. For renoveringen af stuehuset blev foretaget med samme sikre hånd. Man isolerede grundigt, så det bliver intet problem at holde samme konstante temperatur på tværs af etagerne. Det er en sjældenhed for boliger fra 1930.Ovenpå ligger tre gode værelser, mens opholdsrum som stue og køkken ligger samlet i stueplan. Her finder I også badeværelset, og der er ført isolerede rør hele vejen til badeværelsesgulvet. Det er derfor, I har varmt vand, så snart I åbner for hanen. Stokerfyret er i god kvalitet, og der findes næppe nogen, der er lige så godt forberedt på fremtidige energikriser som jer, der fyrer med træpiller.I 1992 demonstrerede antropologen Robin Dunbar, at der findes en øvre grænse for, hvor mange mennesker vi er i stand til at kende. Tallet er 150. Sagt på en anden måde – vi er et stammedyr, der ikke hører hjemme i moderne storbyer. Det er en del af appellen ved landlig idyl. En anden er naturen, hvor I kan tage turen til Dallund på hesteryg eller ride ned i skoven. Det er i øvrigt herfra, planterne til bøgehækken er hentet. Mere lokalt bliver det ikke – det skulle da lige være de gamle æblesorter eller de mørkerøde, næsten sorte moreller, der vokser lige ude i haven.Velkommen.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Langehede 76 , 5471 Søndersø2.395.000 kr.12.763 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.166 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 167 ㎡Grund: 14426 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1930