Beskrivelse
Velindrettet ejerlejlighed på fantastisk beliggenhed
Indbydende og delevenlig 2-værelses lejlighed
Velkommen til denne skønne ejerlejlighed på 63 veludnyttede kvadratmeter – en ideel bolig for både studerende, den enlige, par eller som forældrekøb. Lejligheden er delevenlig og ligger på en fantastisk beliggenhed – tæt på både byliv, natur og uddannelsesinstitutioner.
Man bydes velkommen i en rummelig entré, der samtidig fungerer som fordelingsgang til boligens øvrige rum. Her er god plads til opbevaring af overtøj og sko, hvilket giver en praktisk og indbydende velkomst. Fra entréen har man adgang til lejlighedens badeværelse.
Videre ind i lejligheden møder man det lyse og moderne køkken, som fremstår med pæne materialer og god bordplads. Her strømmer dagslyset ind og skaber en behagelig og indbydende stemning, der indbyder til både hverdagens madlavning og hyggelige stunder.
Lejlighedens soveværelse er rummeligt og lyst, og der er fint plads til både en stor seng, tøjopbevaring samt et skrivebord – perfekt til hjemmearbejde eller studiebrug.
Stuen er lejlighedens naturlige samlingspunkt. Med en charmerende karnap, der sikrer et dejligt lysindfald, er der god plads til både et hyggeligt sofaarrangement og et spisebord. Her er det nemt at forestille sig hyggelige aftener med venner eller familie.
Lejligheden byder desuden på lækre detaljer som stuk og charmerende gulve, der giver boligen masser af karakter og sjæl. Praktikken er der også styr på – her er både egen vaskemaskine og tilhørende kælderrum til opbevaring.
Beliggenheden er helt ideel for jer, der ønsker en bolig tæt på både studie og by, men samtidig sætter pris på grønne omgivelser. Med kort afstand til Universitetsparken, flere uddannelsesinstitutioner samt havet, Riis Skov og Den Permanente, får man det bedste af begge verdener – alt sammen blot en kort cykeltur væk.
Kontakt os allerede i dag på tlf. 86 10 86 66 for at booke en fremvisning