Langelinie 122, 5230 Odense M

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Ganske særlig villa på Langelinie i Odense

Det er en helt særlig facade, der skiller sig ud blandt Langelinies mange herskabelige villaer, her ved nummer 122, som er en særdeles attraktiv adresse i Hunderupkvarteret. Med murstensfacaden nederst, der akkompagneres af det charmerende bindingsværk foroven, får man en suveræn villa med masser af personlighed. Derudover er beliggenheden formidabel nær smuk natur, da adressen er tæt på både Odense Å, Fruens Bøge og den idylliske Skovsøen.Villaen er i tre plan på sammenlagt 262 etagemeter, som udover de stilfulde designvalg har en velbevaret charme fra byggeåret 1912. Den oprindelige æstetik giver sjæl til villaen, hvilket blandt andet skyldes de originale trægulve, hvor de i stueetagen er afhøvlede og behandlede, så de understreger den udsøgte belysning. Lyset vil man nemlig særligt bemærke ved måden, hvorpå køkkenet, spisestuen og stuen er sammenhængende. Her er en helt ugeneret atmosfære, som emmer af åbenhed og luft med kig til de grønne omgivelser udenfor. Stueetagen rummer også et værelse og et gæstetoilet.Takket være en større renovering får man den dag i dag et hjem med et stilrent køkken med antracitgrå fronter, som står i skøn kontrast til det lyse gulv og træfarverne på bordpladen og grebene. Samtidig har det medført en attraktiv førstesal, som er rigtig høj og stort set uden skråvægge, hvilket gør de tre værelser heroppe nemme at indrette. Det ene har tilmed indbygget walk-in-closet. Hjemmets ene badeværelse er også placeret her, hvor de mønstrede fliser og badekarret giver et særegent look. Villaens andet badeværelse finder man modsat i kælderen, der ellers består af tre disponible rum i boligstandard.Haven er prikken over iet, da grunden har en virkelig høj placering, som udover at sikre en god kælder i alt slags vejr, også skaber både privatliv og ro til uderummet. Der er nemlig ikke indsyn fra andre ejendomme til haven, der ydermere kendetegnes ved terrassen og de gamle æbletræer. I forhaven har man desuden garagen, der er opført i samme stil som villaen og omlagt til et lækkert orangeri.Området i Hunderupkvarteret er kendt som noget helt specielt i Odense, hvor blandt andet de velrenommerede skoler i kvarteret skal fremhæves. Både Hunderupskolen og Sct. Knuds Gymnasium, hvor førstnævnte hurtigt nås via stisystemer, ligger lige om hjørnet fra villaen, hvilket også gælder for Børnehaven Engvej, indkøbsmuligheder og Odenses skønne natur….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Langelinie 122 , 5230 Odense M3.295.000 kr.25.642 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.702 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 182 ㎡Grund: 721 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1912Sidste tilstandrapport er fra: 2024-05-27 check den her