Langelinie 15, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lille etplansvilla centralt i Otterup

Åbent hus med tilmeldingskrav 25/10 – klik på billede –

– Overkommelig bolig med tre værelser
– Fleksibel planløsning
– Ugeneret baghave
– Få minutters gang til det meste af Otterup

Søger du en overskuelig bolig, og foretrækker du fritliggende huse over rækkehuse og lejligheder? Så har du sikkert bemærket, at relevante boligemner ikke ligefrem hænger på træerne. Men denne fine, lille 60’er-villa i Otterup er netop dét, du leder efter. Her får du nemlig 81 m2, en hyggelig baghave og endda fem minutters gåafstand til alle byens faciliteter.

Selv en lille villa kan gøre stort indtryk, og ejendommen fra 1962 præsenterer sig som et helt igennem velfungerende hus. Boligen ligger fint tilbagetrukket på grunden, så har du brug for en carport, giver placeringen næsten sig selv. Grunden er på 536 m2, så også dén er et overkommeligt bekendtskab, og haven er endda anlagt, så den stort set passer sig selv. Foran villaen er der etableret en grøn plæne, og den hyggelige gårdhave på modsatte side af huset er næsten lige så nem, som den er ugeneret.

Også indretningsmæssigt er der meget at komme efter – bogstaveligt talt. For mens boligarealet på papiret lyder relativt beskedent, har du mange selvstændige rum til rådighed. Herunder får du tre værelser, og villaen byder derudover på separat køkken og stue. Køkkenet har plads til en spisekrog, men samtidig er stuen så tilpas stor, at du kan indrette både sofahjørne og spiseafdeling. Du finder badeværelset til højre for entrédøren, og endelig har du et fint, praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter.

Huset ligger lige på hjørnet af Æblevænget og Langelinie, så det bliver ikke meget nemmere, når der skal handles ind til hverdagen. Sæt den ene fod foran den anden, og efter 250 meter står du på parkeringspladsen bag SuperBrugsen. Rundt om hjørnet ligger Rema 1000, og med både Netto og Coop 365 inden for rækkevidde er det utænkeligt, at du nogensinde skulle løbe tør for kaffefløde.

At kalde Otterup for velekviperet tangerer dermed lidt af en underdrivelse, og hvad bymidten har i daglig komfort, modsvares af de naturskønne omgivelser, som byen befinder sig i. Klintebjerg er et yndet udflugtsmål, og det samme er lystbådehavnen ved Hofmansgave, hvis ikke du tager turen til Hasmark, Flyvesandet eller andre af de dejlige steder ved nordkysten.

Kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Langelinie 15 , 5450 Otterup1.090.000 kr.12.861 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.795 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 81 ㎡Grund: 536 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1962