Beskrivelse
Smukkeste landejendom med jorden gående ind i skov
Området:
Dette er ikke på Langelinie København, men en liebhaver ejendom på Langelinie Midtsjælland med den smukkeste beliggenhed. De 5,5 HA jord går ned til Svenstrupskoven. Du får ikke bedre beliggende landejendom i kuperet terræn. 3 km. til Vigersted med skole, børnehave og idrætshal. Vigsted skole er samlingsskole med klassetrin til 9. klasse. 6 km. til Borup med Station og indkøbsmuligheder. 3 km. til Jystrup med stor Daglibrugs. 18 km. til Roskilde og 8 km. til Ringsted.
Ejendommen:
Skønneste stråtægte 1½ plans landejendom som overalt fremtræder i god stand total ombygget i 1985 og har normal loftshøjde. Længerne er med til at skabe en præsentabel brostensbelagt gårdsplads. Længerne er i særdeles god stand – her finder du flot garage/værksted, finere værksted/kontor/hobby, stald fint til hestehold eller får samt yderligere en garage. Skøn have med lille havepavillion hvorfra man kan nyde udsigten over de 5,5 HA jord ned til skoven. Fibernet.
Indretning:
Indeholder præsentabel entre, gæstetoilet, pænt køkken med spiseplads og glasvæg til spisestue. Opholdsstue, kontor/værelse og bryggers med brændeovn. Fra fyrrum kan du komme ind i længe med det fineste hobbyrum/gildesal m.m.
1. sal: Fordelingsgang, badeværelse, 2 gode store værelser samt stue som evt. kan laves til 3. værelse på 1. sal.
En bolig der skal opleves!…