Beskrivelse
Eksklusivt idyllisk landsted med exceptionel kvalitet og plads til drømme
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/11 – klik på billede –
Velkommen til Langelinie 6, hvor drømme om luksus og rummelighed bliver til virkelighed. Denne enestående ejendom, opført i 1920 med imponerende stil og kvalitet, byder på to boligenheder fordelt på 154 m² i det flotte og indflytningsklare stuehus. Derudover får du en ekstra boligenhed i det renoverede anneks, der ligger i forbindelse med den store dobbelte garage. Annekset, på cirka 70 m², rummer et stort lyst rum, badeværelse og et mindre køkken. Tidligere har annekset været registreret som liberalt erhverv, men bruges i dag som Bed & Breakfast, hvilket giver mulighed for at samle flere generationer på samme ejendom. De resterende kvadratmeter i udbygningerne inkluderer en dobbelt garage, værksted, fyrrum, flere depotrum og en mindre stald til dyrehold. Det kan ligeledes fremhæves at taget er skiftet på stuehuset i 2001 og udebygningerne er skiftet i 2006, de flotte sorte og teglsten og den lyse hvidefacade gør at du her har mulighed for at erhverve dig et helt igennem fantastisk landsted i rolige omgivelser.
Fra det øjeblik du træder ind, vil du opleve en ekstraordinær atmosfære. Det moderne design kombineret med kvalitetsmaterialer skaber en følelse af luksus i hver eneste detalje. Her kan drømmen om et eksklusivt og rummeligt hjem med en generøs grund gå i opfyldelse. Boligens indretning byder på to indgangspartier og et moderniseret, åbent køkken i forbindelse med stuen, hvor der er plads til både et stort spisebord og udgang til den ene terrasse. Rummet lyses op af flere vinduespartier, der giver et fantastisk lysindfald og en skøn udsigt til den store, naturskønne have. De resterende kvadratmeter fordeler sig på et flot og rustikt badeværelse, der er totalrenoveret i 2019, med dobbelt håndvask, bruseniche og badekar. Dertil er her endnu en stor lys stue, der med de flotte franskedøre ligger i forbindelse med den første stue. Der er også endnu et værelse i stueetagen med flere anvendelsesmuligheder, hvad enten det skal bruges som soveværelse, gæsteværelse eller kontor. På 1. sal finder du en lys repos, hvorfra du har adgang til ejendommens 3 resterende værelser. Der alle fremstår meget lyse med flotte trægulve og flere vinduespartier der giver et naturligt lysindfald.
Med en grund på cirka 3.111 m² får du masser af plads til at udfolde dig og nyde udendørslivet. Udemiljøet er et kapitel for sig selv. Fra den flotte, velanlagte indkørsel, hvor du og dine gæster nemt kan parkere bilen, til den frodige og skønne have med sine mange flotte bede og hyggelige kroge, der indrammer en fantastisk og isoleret have. Her kan du opholde dig hele dagen, hvad enten det er på den østvendte terrasse eller i det fantastiske orangeri, hvorfra du har udsigt til markerne og det skønne naturliv, der omkranser ejendommen på Langelinie 6.
Kontakt os i dag for at opleve denne eksklusive ejendom på nært hold….