Beskrivelse
157 indflytningsklar m2 lige ud til vandet med udsigt til by, Øresund og vand både øst og vest med to badeværelser, gennemgående egetræsgulve, forældreafdeling m. walk-in, tagterrasse, gåture på Langelinie Lystbådehavn, 5 minutter fra City og i gåafstand til bus og tog.BOLIG:Lad boligjagten tage jer med til Langelinie Allé 7, 4.-1. Her finder I en lys og indbydende kvalitetslejlighed på 157 kvadratmeter med super værelsesfordeling, åbent køkken-alrum, forældreafdeling og to badeværelser i PFAs prestige byggeri. I træder indenfor til en entré med indbyggede skabe og direkte forbindelse til lejlighedens køkken-alrum og stuer samt badeværelse med separat brus, toilet og vask. Stuerne ligger i forlængelse af hinanden med kæmpemæssige vinduespartier med udsigt til vand og bl.a. Holmen, Kastellet og Marmorkirken. Det strømlinede køkken er opført i hvide elementer med integrerede hårde hvidevarer og afrundes af en massiv bordplade i røget egetræ.Hertil kommer børneværelse/kontor samt stor forældreafdeling med walk-in og lejlighedens andet badeværelse med vaske- og tørrefaciliteter, badekar og toilet.Lejligheden har gennemgående egetræsgulve, masser af indbyggede skabe, og alle vinduer har udsigt til vandet. Endelig er der mulighed for at etablere et eller to ekstra værelser.EJENDOM:Denne arkitektoniske rødstensejendom blev opført i 1997. Indgangspartiet er pompøst med den luftige spindeltrappe, smukke gulve og elevator. Fra tagterrassen er der udsigt til Øresund og byens spir og tårne, så langt øjet rækker, og i ejendommens P-kælder er der mulighed for privat P-plads.Denne lejlighed favner en bred målgruppe, men er særligt interessant for seniorer, det moderne par eller livsnyderne, der hverken vil gå på kompromis med bolig eller beliggenhed. Denne ejendom skal opleves på egen hånd, da dette er vaskeægte liebhaveri. OMRÅDE:Beliggenheden er svær at toppe: En stille oase midt i byen med kort til Kastellets grønne volde, Den Lille Havfrue og marinaens ro, og alligevel kun få minutter fra byens puls. Læg dertil udsigten til både by og skønne Øresund. Endelig er både bus, Metro, S-tog, Kystbanen, Intercity- og Regionaltog inden for gåafstand. I bosætter jer på Østerbro med de mange spændende butikker med alt fra specialforretninger og dansk design til spændende restauranter og caféer….