Beskrivelse
Liebhaverlejlighed med fantastisk udsigt i Langelinieparken
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/12 – klik på billede –
Denne imponerende liebhaverlejlighed er beliggende i det eksklusive Langelinieparken og udbydes nu helt ekstraordinært. Langelinieparken blev opført i 2003 i første parket til Århus Lystbådehavn i et af Aarhus’ mest eftertragtede områder. Med skoven og stranden lige udenfor din hoveddør, ligger ejendommen mellem midtbyen, Trøjborg og tæt på Aarhus Ø.
Med panoramaudsigt over havet og Lystbådehavnen ligger lejligheden øverst på 2. sal og rummer 136 m2.
Lejligheden er særdeles velindrettet med to soveværelser, to badeværelser, et vaskerum samt et åbent køkkenalrum i åben forbindelse med opholdsstuen.
Allerede i den rummelige fordelingsentré vil du opleve stilen og kvaliteten, som er gennemgående i hele lejligheden. Via entréen ledes du ind i køkkenalrummet, hvor du straks mødes af den storslået udsigt og lysindfaldet fra de store panoramavinduer mod vandet.
Køkkenelementerne er fra det kvalitetssikre Multiform. Fra alrummet er der direkte udgang til en stor altan med en pragtfuld panoramaudsigt ud over vandet og Aarhus Ø.
Fra fordelingsgangen er der ligeledes adgang til to regulære soveværelser. Begge værelser er rummelige og med indbyggede skabe. Fra det ene af værelserne er der udgang til en lille altan.
På badeværelserne går materialerne fra Multiform igen og er med væghængt toilet og stor bruseniche. I forlængelse af det ene af badeværelserne ligger bryggerset, hvor der er vaskefaciliteter.
Til lejligheden er der en parkeringsplads i aflukket parkeringskælder, hvorfra man kan tage elevatoren direkte op til lejligheden. I p-kælderen ligger lejlighedens opbevaringsrum ligeledes.
Som køber bliver man en del af en ressourcestærk ejerforening, som råder over en række fællesfaciliteter blandt andet festlokaler, gæsteværelser, grønne opholdsarealer m.m. og der afholdes løbende en række arrangementer for dem, der har lyst.
Denne lejlighed henvender sig til køberen, som ikke ønsker at gå på kompromis med kvalitet og beliggenhed….