Beskrivelse
I det fredelige og attraktive Erritsø venter dette velindrettede enderækkehus på at slå dørene op for nye ejere. Her kan du se frem til en indbydende bolig, der på 91 veldisponerede kvadratmeter blandt andet byder på en lys opholdsafdeling, tre gode værelser og en super hyggelig hems. Rækkehuset er placeret i rolige og børnevenlige omgivelser med trygge stisystemer, der fører til skole og daginstitution. Derudover er der i nærområdet også mange fritidsaktiviteter og gode indkøbsmuligheder. Cykelturen til Fredericias butikker og hyggelige spisesteder kan klares på under 20 minutter. Endelig har du blot få hundrede meter til Lillebælt, så afslappende slentreture i vandkanten kan hurtigt blive en fast del af hverdagen. Boligen indeholder en god stue med adgang til den super hyggelige hems samt udgang til haven og terrassen. Køkkenet er funktionelt indrettet med god bord- og skabsplads, så der er rig mulighed for at være flere om madlavningen. Fra køkkenet er der adgang til funktionelt bryggers med skabsplads og mulighed for vaskefaciliteter. Foruden de tre gode værelser, får du også et flot og lyst badeværelse med en god bruseniche. Foran huset finder du en carport og på den anden side af huset finder du et solrigt terrassemiljø. Den sydvestvendte have og terrasse lader dig nyde solen fra middag til aften. Lyder alt dette som dit fremtidige hjem? Så vil vi med glæde arrangere en fremvisning – på gensyn på Langesøvej 106!…