Beskrivelse
Skøn ejendom med idyllisk og skovnær beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/3 – klik på billede –
Der er lagt op til et rart og roligt liv med skønne naturoplevelser og forskellige spændende projekter, hvis denne ejendom på Langetvedvej 21 lidt uden for Rødding bliver jeres. Her kommer I til at bo ganske uforstyrret, dejligt skovnært og med åbne marker omkring, mens der er gode udfoldelsesmuligheder såvel ude som inde.
Ejendommen ligger på en blind vej med god afstand til nærmeste nabo, og med Rødding Skov tæt på er der ligeledes rig mulighed for at inddrage naturen i hverdagen. I december kan I gå på opdagelse efter kogler og tvisttjørn til årets juledekorationer, og det er ikke utænkeligt, at I vil se rådyr, harer og pindsvin på jeres vej. Selvom beliggenheden er præget af natur og landlig idyl, kan børnene sagtens cykle eller tage bussen til skolen i Rødding, hvor der også er idrætshal, svømmehal og indkøbsmuligheder.
Boligens 212 m² er udnyttet med gode, store rum og fin opbevaringsplads, ligesom der er rig mulighed for at sætte jeres eget præg på stilen. I tillæg til boligen får I et stort, anvendeligt udhusareal samt et dejligt grundstykke på 7.930 m². I garagen kan I holde konfirmationer, studenterfester og runde fødselsdage. Derudover er der rig mulighed for at børnene kan boltre sig med diverse aktiviteter. Samtidig får I en lade og et godt værksted til familiens praktiske gemyt.
Ring og hør nærmere i dag….