Beskrivelse
Ved Langholm Strand på Lolland finder I dette skønne fritidshus, der giver jer en lys og rummelig ramme om jeres fremtidige ferier. Huset er blandt andet udnyttet med en seperat børne- og voksenafdeling, og til hyggen og aktiviteterne får I et lyst og rummeligt opholdsmiljø. Udenfor er der god plads til leg og boldspil, og omkring husets tre solsider er der anlagt en stor, dejlig træterrasse, som også giver skygge og læ under overdækningen mod vest.Huset ligger i anden række til vandet, så der er rig mulighed for friske dukkerter på daglig basis. Maglehøj Strand er i øvrigt perfekt til kystfiskeri, så I kan være heldige at fange havørred, hornfisk og fladfisk til grillen. Mellem huset og stranden er der også et flot, grønt naturområde, som er perfekt til leg, gåture og drageflyvning.Det fine træhus blev oprindeligt opført i 1953, men siden er det udvidet og opdateret efter behov – blandt andet med et stort, lækkert forældresoveværelse samt et rummeligt bryggers. I modsatte ende finder I yderligere to soveværelser, der oplagt kan benyttes af familiens yngre generation. I får desuden et pænt brusebadeværelse, og i det store, åbne opholdsmiljø er stuen og køkken-alrummet forbundet. Fra køkkenet kan I træde direkte ud på terrassestykket med morgensol, og i stuen er der en dobbelt terrassedør ud til den overdækkede del mod vest. Afdelingen byder også på en velfungerende brændeovn, der sørger for ekstra varme og hygge på de kølige aftener.Sidst, men ikke mindst, får I et velfungerende udhus. Velkommen til Langholmvænget 26!…