Beskrivelse
Villa 185 m², moderniseret 2020 på 743 m² grund i roligt, børnevenligt kvarter
Drømmer I om en bolig med plads til hele familien, moderne komfort og en have, der føles som en lillegrøn oase? På Langkær Vænge 44 finder I en rummelig og indbydende villa på 185 m², beliggende på en solrig grund på 743 m² i et lukket, trygt og børnevenligt kvarter i Værløse. Villaen er opført i 1967, men gennemgribende moderniseret i 2020 med fokus på kvalitet, funktionalitet og æstetik. Allerede ved ankomst mærkes hjemmets lyse og varme atmosfære – entréen med glasparti byder velkommen og giver et lyst førstehåndsindtryk. Hjemmets vinklede planløsning gør det både overskueligt og levende, og store vinduespartier samt franske døre skaber en smuk forbindelse til haven. Køkken og stue ligger i åben forbindelse og udgør hjemmets naturlige samlingspunkt. Køkkenet er fra Designa medhvide elementer og eksklusive bordplader i 4 cm amerikansk valnød, der fortsætter helt ned til gulvet og skaber en smuk kontrast til de lyse vægge. Spisepladsen ligger perfekt placeret ved udgang til terrassen, mens stuen byder på lange vinduesbånd, brændeovn og god plads til både hverdag og gæster. Boligen rummer i alt seks værelser, hvoraf fem nemt kan fungere som soveværelser eller hjemmearbejdspladser. I tilbygningen fra 2020 er der skabt en oplagt teen- eller gæsteafdeling med to store værelser, et ekstra opholdsrum – ideelt til gaming, TV eller leg – og direkte udgang til terrassen. Her er gennemgående gulvvarme og dæmpbare spots i loftet, der fuldender det moderne udtryk. Haven er noget helt særligt. Den er fuldt aflukket, ugeneret og utrolig nem at holde –samtidig bugner den af frugt og bær: vindruer, figner, kirsebær, æbler, hindbær, brombær og rabarber. Det hele er plantet med omtanke og giver både børn og voksne rig mulighed for at nyde årets sæsoner. Uderummene er en naturlig forlængelse af boligen, med stor træterrasse – delvist overdækket – og flere hyggelige opholdsrum i solen. I 2023/2024 er der opført et flot, isoleret skur i harmoni med husetsarkitektur, og i forlængelse heraf et praktisk overdækket cykelskur. Indkørsel og gårdsplads er flisebelagt og giver nem adgang og et pænt helhedsindtryk. Her får I en bolig, hvor moderne komfort, funktionalitet og stemning går op i en højere enhed. Et hjem, hvor både hverdag og fritid kan leves fuldt ud – og hvor der er tænkt på både store og små behov. Kontakt os for en fremvisning og oplev selv lysindfaldet, den gode energi og de mange muligheder, som venter.


