Beskrivelse
Moderne bjælkehus med høj komfort og plads til den store familie
Velkommen til en fantastisk flot familievilla der er placeret i eftertragtet område af Odense N. Huset er opført i 2009 i et fredfyldt nabolag, hvor der er mange børnefamilier og sikker skolevej til Spurvelundskolen. Her på adressen venter et væld af moderne faciliteter, der på bedste vis suppleres af nostalgien ved et solidt, sortmalet bjælkehus. Der er tale om et bæredygtigt og særdeles slidstærkt byggeri med gulvvarme i hele boligarealet og en have, der er dejligt nem at vedligeholde.Det er derfor det perfekte sted til børnefamilien, som drømmer om et stort hus og have – uden at der skal bruges for mange kræfter på løbende vedligeholdelse.Der venter jer en indretning med mange værelser og god mulighed for at samle flokken i familievenlige opholdsrum med masser af lys og luft.Planløsningen byder ind med i alt fem soveværelser, to nydelige badeværelser, et fantastisk flot køkken/alrum, en stor stue og en praktisk kombination af entré og bryggers. Det er oplagt at indrette en forældreafdeling i husets østvendte hjørne, hvor der er et dejligt soveværelse med eget badeværelse. Rumfordelingen er ideel, uanset om I flytter ind med små eller større børn. For de mindste børn er der god mulighed for at have en samlet soveafdeling med værelser tæt på hinanden, og for de større børn vil det også være nemt at efterkomme ekstra plads og privatliv.Boligarealet suppleres af et isoleret udhus i forlængelse af carporten, hvor der kan indrettes alt lige fra træningsrum til gamer-afdeling eller hobbyværksted.Det er med andre ord et hjem, hvor I får fantastiske muligheder for at være tæt sammen, men samtidig også med plads til privatliv og separate afdelinger.Huset ligger på en dejlig grund med 1.027 kvadratmeter. Der er et stort fliseanlæg langs facaderne og en flot træterrasse med læmure og indbyggede bænke. Haven giver jer de perfekte rammer om sommerdagene med en stor græsplæne, hvor der er masser af plads til leg og boldspil. Samtidig er de store terrassearealer optimale til forskellige hyggekroge rundt om huset.Beliggenheden byder ind med børnevenlige omgivelser, trygt stisystem til skole, godt naboskab, et lokalt foreningsliv og kort vej til centrum af Odense. I nærmiljøet finder I alt, hvad hverdagen kræver, og boligen såvel som beliggenheden er som skræddersyet til familielivet….