Beskrivelse
Med danmarkshistorie og natur i hjemmets hjerte
Langs Hegnet refererer i praksis til Dyrehaven, så på den eksklusive vej i Lyngby bor man på kanten af den over 1.000 hektar store naturpark. Denne villa på Langs Hegnet 83 har dog en tilknytning til Dyrehaven, der er ud over det sædvanlige, og som trækker skovens stemning ind i hjertet af hjemmet. Stolte egetræer i Dyrehaven er med håndkraft bearbejdet til smukke udskæringer, der optræder flere steder i boligen. Egetræet i boligen er et stykke danmarkshistorie, og det vender vi tilbage til, men først et par ord om den attraktive beliggenhed.Langs Hegnet er præget af mangfoldige villaer, store haver, sparsom trafik og skovens dybe ro. I sagens natur er der nem adgang til Dyrehaven med sletter, skovstykker og tusindvis af kronhjorte og dådyr. Fra denne villa er der fem minutters gang til nærmeste røde låge ind til naturparken. På Langs Hegnet 83 har man desuden kort afstand til skole, flere gymnasier og et science-miljø anført af DTU. De urbane toner i Lyngby er inden for rækkevidde, mens skiftet fra skoven til Københavns centrum handler om 20 minutters effektiv kørsel i bil.Villaen er opført i 1960erne af en tømrermester og en bygningsingeniør fra én og samme familie. Siden har familien ejet villaen, og det således første gang, at boligen udbydes til salg.Tømrermesteren havde værksted på Hjortekærsvej og lykkedes af og til med at få materialer fra Dyrehaven. Her kunne han fælde egetræer, der for nogle hundrede år siden var plantet efter tabet af den danske flåde til englænderne. Som erstatning for de mistede skibe skulle der bygges nye, og til det formål blev tusindvis af de såkaldte flådeege plantet og beskyttet ved lov, herunder i Dyrehaven. Siden tog stålet over i skibsindustrien, og nogle af egetræerne til forsvaret af Danmark endte lykkeligt i villaen på Langs Hegnet 83.Det originale udtryk og de mange detaljer, der blev kælet for i byggeriet, er bevaret. Pladsen er god med 144 kvadratmeter plus 108 kvadratmeter anvendelig kælder. Alt i villaen fungerer – der kan istandsættes og moderniseres i et tempo efter eget valg. Naturgasfyret er fra 2021 og vil uden problemer holde, til fjernvarmen rulles ud i kvarteret. På den digitale side er fibernet ved at blive installeret.Udenfor venter en vestvendt have med frugttræer, ribs og bær samt en fantastisk terrasse med læ for vinden og sol det meste af dagen.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…