Langtvedvej 42, 9370 Hals

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Langtvedvej 42, Ulsted, 9370 Hals

Åbent hus med tilmeldingskrav 9/3 – klik på billede –

Hyggelig familievilla med stor solrig have
Her på Langtvedvej i starten Ulsted, ligger denne skønne ejendom, med plads til hele familien. På denne ejendom findes en stor fredfyldt have, med sol fra morgen til aften. Grunden grænser på den ene side op til Ulsted Byskov, hvilket giver rigt fugleliv i haven. Haven er hjemsted for drivhus, hønsegård og et nyere udhus med tilhørende terrasse. Udhusets dør kan åbnes helt op, hvilket giver mulighed for at nyde sommervarmen, med en god bog eller i godt selskab, uanset om vejret er tørt eller vådt. På siden af huset er endnu en terrasse, som er hjemsted for morgensolen, hvilket gør det muligt at få sin morgenkaffe i lækkert vejr, mens man nyder den rolige havedam der findes i forlængelse af terrassen. Ved fronten af ejendommen er et rummeligt værksted, som tilbyder bordplads med tilhørende håndvask. Her er rigeligt plads at udfolde sig på, og rummet kan benyttes som værksted, vaskerum eller opbevaring m.m.

Bevæger vi os indenfor i boligen findes her et rummeligt badeværelse, med skabsplads og bruse/dampkabine, der ydermere kan benyttes som spabad. Herudover er soveværelse, med udgang til terrasse, 3 gode børneværelser og en hyggelig stue med brændeovn og endnu en udgang til terrassen. Desuden et stort køkken-alrum, m. HTH-køkken fra 2020, der danner rammerne for et sted til hele familien. Køkkenet byder på masser af opbevaring samt et stort køleskab som følger med ejendommen. I alle boligens rum er der god loftshøjde og lyse vægge som gør boligen særdeles indbydende at opholde sig i.

Ulsted er en landsby med en masse at byde på. Her er der både børnehave, skole og ungdomsklub som gør byen perfekt til familien med børn i alle aldre. Her er også indkøb, autoværksted, bank, bilforhandler og meget mere. Byen byder på intet mindre end 17 forskellige aktiviteter som sikrer at der altid er noget at give sig til for hele familien. Bl.a. kan nævnes at der, udover boldklubbens ikke mindre end fire forskellige sportsgrene, også er mulighed for gymnastik, ridning, skydning og mere til. Ydermere er byen beliggende med kun 7 min. kørsel til børnevenlig strand i Hou og 25 min. til shopping og kulturoplevelser i Aalborg.

Beregnede ydelser i nærværende salgsmateriale er baseret på gældende takster for indeværende år. Ydelserne er baseret på seneste kendte vurdering, og kan blive ændret som følge af evt. højere vurdering for indeværende år. Alle ejendomme i byzone vil som udgangspunkt blive områdeklassificeret: lettere forurenet, jfr § 1 i lov nr. 507 af 7.6.2006 ændring af lov om forurenet jord…..

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Langtvedvej 42 , 9370 Hals1.095.000 kr.7.671 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.660 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 137 ㎡Grund: 1356 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1964