Beskrivelse
EJENDOMSBESKRIVELSE:Området omkring Falen er et veletableret sommerhusområde beliggende i gå- og cykelafstand fra Bork Havn. Her ligger husene hyggeligt, ugenert og med god afstand mellem dem. Grunden på Lappedykkevænget 1 er ligeledes hyggelig og velplejet. Der er tilhørende græsplæne, som er omkranset af høje træer, og i det ene hjørne har sælger sørme også fået plads til en hængekøje, hvor der kan tænkes både store og små tanker under trækronerne. Der er to hovedbygninger på grunden samt et spartansk brændeskur. Både hovedhuset og den tilhørende anneksbygning fremstår velvedligeholdt og i god stand. Huset har eternittag, og indvendig er der flotte trægulve. Du får faktisk alt, hvad hjertet begærer. Lad os byde dig indenfor og på en fremvisning.INDEHOLDER:Adgang fra udestue til entré med god fralæggerplads samt vaskemaskine og tørretumbler. To gode og hyggelige værelser. Det ene har en dobbeltseng, medens det andet har to enkeltsenge, der eventuelt kan skubbes sammen. Pænt badeværelse med skabsarrangement med indbygget håndvask samt bruseniche. Meget hyggeligt køkken med flotte grønmalede trælåger og det meste i hårde hvidevarer. Tilhørende spiseplads. Lys og venlig opholdsstue med brændeovn og muret skorsten.UDLEJNING:Huset er tilmeldt udlejning via Novasol – dog alene i højsæsonen….