Beskrivelse
FANTASTISK UDSIGT OVER MARKER TIL VAND
Det er en privat vej, der leder op til huset på Lars Hansvej 2B, som ligger uforstyrret i dejlige omgivelser. Denne ejendom ligger lige nord for Gammel Kalvehave og byder på 175 m² bolig i halvandet plan med en indbydende og varm stemning. Det gule hovedhus er fra 1880 og står på en stor grund på 2.797 m². På grunden får I flere udbygninger, hvoraf den ene er på 131 brugbare kvadratmeter, som har fuldt loft og betongulv. Herude er der bryggers med vaskefaciliteter og fyr, en gammel stald med et par hestebokse, en stor garage samt et værksted med brændekomfur, hvilket gør det oplagt til håndværkeren eller gør-det-selv-typen, der drømmer om masser af værkstedsplads. Indenfor venter der jer en landlig villa med en hjertelig indretning og lyse trælofter. Der er et separat køkken med brændeovn og to stuer i forlængelse af hinanden, hvor der er gulv i naturskifer og endnu en brændeovn, som skaber stemning i hjemmet. Der ligger desuden et værelse og et badeværelse i stueetagen, og på førstesalen finder I yderligere tre værelser og et toilet.Den store have er virkelig velvoksende og sikrer jer nogle frodige omgivelser med skønne kroge på grunden, hvor der også er mange frugttræer, et hyggeligt drivhus samt flagstang, hvilket tilføjer en ekstra idyl til området. Herfra kan I derudover nyde den fantastiske udsigt over vandet og mod Møn. Ejendommen ligger for sig selv med masser af privatliv, hvor særligt den flotte beliggenhed kan værdsættes i ro og mag med kig til åbne marker og vandet. Der er dog samtidig ganske kort til Kalvehave, hvor I finder både Kalvehave Skole & Børnehus, indkøb og idrætsfaciliteter, hvilket gør det oplagt for børnefamilien, der drømmer om et liv på landet.Køb som flexbolig? En flexbolig er et helårshus, som ejeren har fået en personlig tilladelse til at anvende som fritidsbolig. Ejeren er dermed ikke bundet af den bopælspligt, som helårshuse er behæftet med. Ejeren kan desuden senere frit “omdanne” fritidshuset til helårsbolig igen….