Larsensvej 4, 2950 Vedbæk

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Sogneborgmesterens villa fra 1820 har i mere end 200 år stået som et ikonisk bevaringsværdigt mesterværk få meter fra Vedbæk Havn. Lige præcis trukket tilbage fra Strandvejen, uden dog at udsigten til Øresund forsvinder – lige om hjørnet fra det naturskønne Øster Sandbjerg og Folehave Skov, uden dog at være fjern fra indkøb og hyggelige restauranter. Midt på den gamle rute fra Købstaden til det mest attraktive ferieland nord for byen, midt i et vidunderligt villakvarter og midt mellem hav, skov og lokalsamfund.Det er ikke uden grund, at denne villa med al rimelighed placerer sig på øverste hylde af boliger ud over det sædvanlige. Det er vel en villa, endda en smuk en af slagsen, men det er først og fremmest et hjertevarmt hjem, der har været bolig for adskillige familier i mere end tohundrede år. Og det er et hjem, der i særdeleshed har været elsket af nuværende ejer, der de seneste tyve år har skabt et symbiotisk mesterværk, der eksplicit, men ukompliceret forener rammerne for et levested med kreative energier, æstetisk tæft og kærlighed.At Larsensvej er en af de mest attraktive villaveje i Vedbæk siger på sin egen fine måde sig selv – for nok er det sådan, at dette sted netop ikke gør så stort et væsen ud af at gøre sig selv synlig. Det behøves ikke, når man har fået en af de bedste beliggenheder nord for København. Det ved alle, der bor på vejen – og det ved alle, der bor rundt om i kvarteret. Hverdagens stille bevægelighed, Vedbæk Havn, Øresund, lyset og morgenbadning året rundt.Sælger har brugt mere end tyve år på at udleve en drøm om et haverum, der forbinder mennesker med naturen – på en kultiveret, men stadig i en løst struktureret form. Kulturen bor i havens ikoniske referencer tilbage til oldtiden, og naturen får lov at vokse i smukke oldtids rododendron, der i sine opstammede paraplyforme kan blive meterhøje, i alle frugttræerne, i det stedsegrønne, der indhegner havens ydre grænser året rundt, i smukke roser opkaldt efter Napoleon og i stauder og græsser, i vin og i vælde. I midten skaber Peter Wibroe, med byzantinsk designet fontaine, et haverum uden mage, der i sit eget fortryllende univers forbinder den historiske villa med den sideliggende bygning opført af antikke søjler, der smukt skaber et arkitektonisk sammenstød med bygningens ellers moderne formsprog. Hele dette atrium, dette privatliggende haveområde, er beriget med aftensolen, mens forhaven med terrasseområde og tehus med bæverskåret kobbertag er orienteret mod sydsolen.Villaen er indrettet med drømmen om at skabe et hjem, der omfavner familien. Stort køkkenalrum med svensk porcelænspejs og den smukkeste stue med vægpaneler og udskåret træloft – efter sagnet sognepræstens tidligere kontor. Køkkenet er udstyret med ypperste gear, badeværelset er elegant indrettet med en kompromisløs brug af fine materialer, og overalt (!) er der elegante detaljer i stuk, paneler og raffineret kunsthåndværk. 1. salen er indrettet med tre soveværelser og et luksuriøst badeværelse – og fra de fleste vinduer er der et herligt kig ud over Øresund og Vedbæk Havn. Desuden 18 m2 kælder.Den sideliggende bygning er det oprindelige garageanlæg, der for et par år siden blev gennemgribende renoveret, isoleret og transformeret til en veldisponeret moderne bygning med alrum (der i dag er indrettet som musikstudie), disponibelt værelse, toilet og smagfuldt indrettet badeværelse opført i samme materialer, som badeværelset i hovedhuset.Dette er et sandt mesterværk, som mere end nogensinde før er en sogneborgmester værdig….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Larsensvej 4 , 2950 Vedbæk17.650.000 kr.125.222 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.768 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 153 ㎡Grund: 780 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1880Sidste tilstandrapport er fra: 2023-07-23 check den her