Laugesvej 6, 7620 Lemvig

7620 laugesvej 6 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Udsigt til åbne vidder både fra have og indefra huset

På en rigtig fin beliggenhed i Tørringhuse, på en rolig lille stikvej, ligger dette solide murstenshus. Udover nogle fine rammer, får man en fornemmelse af at være helt tæt på naturen, da man både fra haven og inde fra stuen kan nyde udsigten til marker og åbne vidder.
Og til de mindste er der lavet en nyere legeplads lidt længere nede af vejen.

Beliggenheden i forhold til Lemvig, med de mange handelsmuligheder samt kort afstand til Vesterhav og fjor, gør også huset attraktivt som sommerhus – Enten til jer selv, eller måske en tilmelding til udlejning gennem ét af de veletablerede udlejningsbureauer i området. På denne måde giver dette jer en ekstraindtægt i de uger, hvor huset alligevel ikke benyttes af jer selv.

Siden husets opførelse er der gjort mindre, men dog fornuftige tiltag i form af opsætning af vedligeholdelsesfri iverplanker samt udskiftning af vinduer til træ-alu.
Huset kan sagtens bruges som det står i dag, og kræver derfor ikke nogen større renovering ved overtagelse – Men drømmer I om at give huset et lysere og mere moderne udtryk, så er den nuværende indretning rigtig fin at bygge videre på. Kvadratmeterne er i forvejen helt optimalt udnyttet, og samtidig giver placering af køkken, i forhold til stue, en nem mulighed for at åbne rummene mere op, og skabe et stort, lyst og mere åbent opholdsrum med endnu plads til både køkken, spiseplads og sofagruppe.
Husets indretning består i øvrigt af tre gode værelser, rummeligt badeværelse med bruseniche og indgang hertil både fra entré og soveværelse. Bryggers ligger meget praktisk for sig selv og med adgang hertil både fra køkken og fra entré, hvorfor der nemt kan lukkes af til rummet.

Fra stue og soveværelse er der udgang til terrassen og haven, som helt optimalt vender imod syd, hvor solen kan nydes gennem det meste af dagen. I forlængelse af huset ligger en muret garage, opført med plads til både bil, værksted og opbevaring.

Fra huset er du i cykelafstand til Klinkby Alt-i-et, der har både hal, skole, daginstitution (0-6 år), og flere foreninger holder til i nævnte lokaler – Det hele ligger i forbindelse med hinanden, så det er nemt ift. børn, fritidsaktiviteter mv. for alle aldre. Blandt den aktive lokalbefolkning er der et godt sammenhold og i Alt-I-Et er der flere arrangementer hvert år – blandt andet velbesøgte fællesspisninger, julefrokost, revy og meget mere. Til alle arrangementer er der god opbakning og alle er med til at bidrage til det aktive lokalsamfund. Læs meget mere på hjemmesiden, hvor mange af foreningerne også er repræsenteret.

Ring til os allerede idag og aftal en uforpligtende fremvisning af huset – EDC Lemvig, tlf. 96634000 – Vi ses…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Laugesvej 6 , 7620 Lemvig474.000 kr.3.669 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.188 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: EStørrelse: 126 ㎡Grund: 799 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1980Sidste tilstandrapport er fra: 2023-06-26 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x