Beskrivelse
Velbygget villa i et plan – skøn have
Nu kan I overtage nøglerne til denne velbyggede villa fra år 1977 med en rolig beliggenhed for enden af en lukket vej i Ellebæk. Her får I de perfekte rammer til en velfungerende og harmonisk hverdag for hele familien. Lige på den anden side af husets hæk findes veletablerede stisystemer, som forbinder til legepladser og grønne områder, og giver gode muligheder for udendørs leg og hyggelige gåture. Stierne forbinder ligeledes trygt til den populære Vestbyens Friskole og hele vejen til centrum. Derudover er der kort afstand til indkøb i bl.a. Ellebækscenteret samt nem adgang til motorvejen. Udefra er førstehåndsindtrykket en solid og indbydende villa. Den rødbrune murstensfacade komplementeres af det sorte tegltag og er opført med en vinkelkonstruktion, der skaber gode opholdsmiljøer både ude som inde. Gæsterne kan nemt parkere i indkørslen, mens familiens bil kan stå tørt i den rummelige carport. Forhaven indrammer bede og buske, der elegant flankerer flisestier til husets indgangspartier.Indenfor åbner en rummelig entré op for et boligareal på i alt 142 m2 i ét plan med løbende opdateringer og en velholdt indretning præget af den oprindelige og charmerende retrostil. Hvis det ønskes, er der således mulighed for, at skabe en moderne bolig og implementerer de originale detaljer, der bibeholder husets sjæl og charme. Der venter i alt tre gode værelser, herunder et soveværelse med indbyggede skabe. Dertil sørger en fordelingsgang for ekstra opbevaringsplads og giver adgang til et rummeligt flisebadeværelse med karbad og bruseniche. Videre udfoldes en stor vinkelstue, hvor et dejligt lysindfald og fleksible indretningsmuligheder skaber det perfekte samlingspunkt for familien. Køkkenet står flot og opdateret med hvidt inventar i landstil, og inviterer til morgenkaffe og småsnak ved spisebordet. Det tilstødende bryggers byder på vaskefaciliteter, og slutteligt finder I et fint gæstetoilet ved entréen. Udenfor fortsætter husets med flere hyggelige flisebelagte terrassemiljøer. Den omkringliggende have er anlagt med et stort græsareal, der er flot omkranset af træer, buske og bede. Dette giver rum til afslapning og leg i private omgivelser, mens et redskabsrum/værksted supplerer med praktiske faciliteter og sætter prikken over iet….