Beskrivelse
Spændende enderækkehus skønt beliggende op til grønt område i Digterkvarteret
Et hus, hvor man har fornemmelsen af, at man forlader byen og kommer på landet ved at gå gennem huset…
Ejendommen er opført med hvide facader, røde lertegl og store vinduespartier, som giver et godt lysindfald i boligen.
Parketgulve i stue/køkken, entré og værelser. Klinker i øvrige rum.
Boligen indeholder lyst og venligt indgangsparti på 7 m2 med direkte adgang til et godt disponibelt på rum på 20 m2 (bryggers) med vaske- og tørremaskine, naturgasfyr (overgår til fjernvarme), en masse skabe og bordplade med vask. Rummet, som kan anvendes til mange formål, har også adgang til en stor anvendelig hems.
Herudover køkken/alrum med loft til kip og åbent til stuen med vue ud over det grønne friareal. Pæne hvide glatte skabselementer med mørk træbordplade. Værelse med hems og udgang til haven samt pænt badeværelse med brus.
Fra stuen er der adgang til hyggelig syd-sydvestvendt fliseterrasse og mindre græsareal.
1. sal indeholder værelse med hems, toilet samt soveværelse med skabe.
Huset er meget centralt placeret i nyere pænt boligområde med store friarealer, gode stier, tæt på skole, byen og Herlufsholmskovene.
Udover boligen er der et nyere udhus på 4 m2….