Beskrivelse
TÆT PÅ DEN GAMLE ATTRAKTIVE FLYVESTATION
I Værløse finder I denne formidable og moderne ejendom, der i 2014 blev opført på en skøn plet i grønne områder lige op ad Værløse Flyvestation. De spændende omgivelser, hvor I kan følge dyreliv og fly på himlen, ledsages af en dejlig og flot bolig, der med sine mange kvadratmeter og velkomponerede planløsning byder på optimale forhold for familien. Haven er tilsvarende velanlagt med en solrig terrasse og en nydelig beplantning, der matcher huset og omgivelserne til fulde. Velkommen til.Adressen hedder Lejrvej 139, og herfra er det først og fremmest den fine udsigt til flyvestationen og det grønne terræn, der omkranser den, som I vil bide mærke i. Villavejen er ganske rolig, og der kommer kun dem, som bor her. Derfor kan børnene sikkert lege på vejen med kammeraterne fra kvarteret, ligesom der venter spændende oplevelser i nærområdet ved blandt andet Shelter 214, mens den hyggelige gård ved navn Rokkedyssegård også er et besøg værd. Der kan man eksempelvis handle i gårdbutikken eller plukke alskens frugter i sommervarmen. Hvad angår dagligdagens logistik, så kan I inden for en radius af knap tre kilometer tilgå alt, hvad I har brug for.Udefra fremstår villaen med en flot murstensfacade i lyse sten, der flankeres af et mørkt tag. Vinduesrammerne matcher, og som I træder inden døre, centrerer hjemmet sig omkring det anseelige opholdsrum, hvor køkken, alrum og stue er udført i forening. Køkkenet præsenterer sig med glatte, hvide fronter og ditto bordplader, og i alrummet er loftet ført til kip, hvilket i kombination med et rige lysindfald skaber en suveræn og indbydende stemning. Stuen er ligeledes fortræffelig.Det samlede beboelsesareal er på 190 kvadratmeter i et plan, og i den ene ende af huset ses det oplagte forældresoveværelse. Det har eget badeværelse og en bred skabsvæg til garderoben, mens børneafdelingen er placeret i den modsatte del af huset. Den består af tre værelser og et multirum, der kan bruges til alskens aktiviteter. Et bryggers og et badeværelse afrunder herligheden.Lige foran opholdsrummene har I den solrige terrasse. Herfra er der kig til plænen og de fine bede, mens carporten og skuret er integreret under taget….