Beskrivelse
Lækker 1-plans villa til den kræsne køber
Velkommen til Lenesminde nr. 17 i skønne Romalt.
Roligt beliggende på en blind og sikker villavej i det populære ”mindekvarter”, finder vi denne flotte og istandsatte 1-plans villa.
Vi bydes indenfor i entreen med skabsarrangement og vaskesøjle. Dernæst ledes man ind i køkkenalrummet. Herfra har man to gode børneværelser på venstre hånd. Begge med nyere indbyggede skabe.
Bevæger vi os videre ind i alrummet, så finder vi én af husets mange fede detaljer; nemlig en super hyggelig alkove. Køkkenet, som er et lækkert Kvik-køkken, er elegant udformet og med højkvalitetshvidevarer fra. bl.a. Siemens Studioline.
Bevæger vi os videre, så finder vi den store og åbne spisestue. Her er en fantastisk rumfølelse og masser af plads til selv de helt store middage.
Elegant adskilt af en halvvæg finder vi den hyggelige tv-stue. Dette er i øvrigt en tilbygning, som må siges at være udført på yderst elegant vis. Her går den gode pladsfornemmelse igen, og her er loftet med en fantastisk højde grundet den ensidig taghældning. En ekstra lille detalje er de små ovenlysvinduer øverst oppe i loftet. Fra stuen er der direkte adgang til det lækre terrasseområde.
Går vi videre, så finder vi en god fordelergang/kontorplads hvorfra man på den ene side har adgang til husets badeværelse med flot nyere skabsarrangement og eksklusivt Vola armatur i messing. Endelig finder vi ’’forældre-soveværelset’’, hvor der i øvrigt også er nyere indbygningsskabe på begge sider.
Haven er anlagt med kæmpe terrasseområder – især ud fra alrum og stue finder vi en helt unik terrasse med plads til selv de helt store sammenkomster. Har man hund eller børn, så er der også tænkt på dette med den lille søde græsplæne. Haven er desuden fuldstændig privat og ugenert – man kan absolut intet se nede fra vejen/indkørslen. Der er desuden et skur til haveredskaber diskret placeret på bagsiden af huset.
Bemærk: Placeringen af dette hus er helt unik, eftersom man bl.a. har direkte adgang til det store grønne fællesareal bag ved huset.
Indkørslen rummer rigelig plads til to store biler.
Kontakt EDC Trio for din egen personlige fremvisning af denne skønne bolig….