Beskrivelse
Fredfyldte omgivelser, kort afstand til vandet og kun 15 minutter på cykel til Frederikshavns hyggelige bymidte – dette er, hvad I kan se frem til, hvis denne fritidsejendom på Lerbækvej 47 bliver jeres nye sommerresidens.Huset er opført i 1990, og det fremstår i klassisk stil med mørkegrå, træbeklædt facade, hvidmalede detaljer og mørkt sadeltag. Boligarealet tæller 54 kvadratmeter, og hertil kan I føje yderligere plads under åben himmel i form af et dejligt, rummeligt terrassemiljø.I vil uden tvivl bruge mange timer på den 2.923 kvadratmeter store grund, der strækker sig hele vejen ned til de store engarealer ved Elling Å. Grunden omgives af havehegn og høj beplantning, og den ene afdeling er holdt som naturgrund. En grøn sti leder ned for enden af grunden, hvorfra I har smukt vue over engen og vandet. Nærheden til kysten indbyder til skønne badeture, og I bor ligeledes tæt på Rønnerhavnen og Palmestranden, der har restaurant og ishus.Når mørket falder på, kan I trække indendørs i det velholdte sommerhus. Her er træbeklædte vægge, der skaber ægte sommerhusstemning, og samtlige rum har flot loft til kip.Planløsningen giver jer et soveværelse med indbygget skab samt et godt ekstraværelse, der også har indbygget skab samt adgang til en smart hems.Hertil får I en åben opholdsafdeling, hvor køkken og stue er forenet i ét. Her er både en varmegivende brændeovn og flotte gavlvinduer samt direkte udgang til terrassemiljøet. Den åbne køkkensektion er udført med lyse skabs- og skuffeelementer, og der er for indeværende installeret komfur og køle-fryseskab.Afslutningsvis indeholder huset et veldisponeret badeværelse, der har lyse elementer, bruseniche og vindue til det fri.Lyder alt dette som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning allerede i dag – vi glæder os til at byde jer velkommen til denne dejlige ejendom!…