Beskrivelse
Villa med plads til forvandling
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/10 – klik på billede –
I det attraktive Egebjerg, et skønt mix af natur og villaveje – En hyggelig og familievenlig del af Ballerup, finder I Lerholmvej. Her kan nummer 38 nu blive jeres kommende hjem.
Her vil I kunne skabe en spændende bolig, med historisk charme, som ejendomme fra 1955 har. I denne bolig får I ikke mindre end 158 kvm. med i dag 3 meget store værelser (planløsning kan ændres, så I får flere), badeværelse med både bruseniche og badekar, 2 stuer i forskudt plan og hvorfra der nemt kan åbnes op til køkken. Derudover bryggers og depot.
Haven bærer præg af sælgers mange år på ejendommen. Privat og ugeneret. Tydeligt, at der ligger mange tanker bag. Her er der skabt flere hyggekroge – Både overdækket og åbent terrassemiljø. Her er der et spot til morgenkaffen, frokosten og middagen om aftenen. Altid et perfekt sted, afhængig af vind og vejr.
Her i området sørger skole og institutioner for jeres børns trivsel – Og det lokale indkøbsmiljø gør hverdagen lettere. Fra ejendommen er der nem adgang til såvel offentlig transport som motorveje, hvilket gør det ideelt for pendlere.
Lad derfor jeres boligsøgning føre jer hertil. Kontakt os for en personlig fremvisning på 44971098, eller tilmeld jer et af vores åbne huse….