Lerhusene 1, 5330 Munkebo

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Hesteejendom med kun 15 minutters kørsel til Odense C

Åbent hus med tilmeldingskrav 3/5 – klik på billede –

En hesteejendom er ikke bare en hesteejendom. Den er også en bolig, og som sådan er der meget at komme efter på Lerhusene 1. Syd for Vester Kærby møder I nemlig en velholdt ejendom med en suveræn overskuelighed, og med 251 m2 bolig er rammerne perfekte til den pladskrævende familie. Læg dertil mange hundrede kvadratmeter udhuse med fire hestebokse, og billedet af en attraktiv ejendom begynder at tegne sig.

I finder ejendommen blot 15 minutters kørsel fra de skønne badestrande ved Kerteminde, og det idylliske nærområde ligger samtidig blot 15 minutter fra Odense C. Derfor er det en beliggenhed, som især vil tiltale børnefamilien, der gerne vil have det bedste fra begge verdener: landlig idyl med byens faciliteter inden for rækkevidde.

Ejendommen består af et flot stuehus, som kan spore sin historie helt tilbage til 1852, men som i dag fremstår i pæn, velholdt og moderne stand. Bemærk eksempelvis den effektive luft-til-vand-varmepumpe, som er en ideel og tidssvarende varmekilde. Til huset hører desuden en lang række bonusbygninger – herunder lade og staldbygninger. Stalden er udstyret med fire bokse, mens den tilhørende lade byder på hele 192 m2.

I stuehuset fordeler boligen sine kvadratmeter over to etager, der næsten udgør to fulde plan. Underetagen byder først og fremmest på gode opholdsrum bestående af køkken-alrum og stue, der begge er gode, selvbærende afdelinger. Derudover får I et enkelt værelse samt et flot badeværelse med en lækker, muret bruseniche. På første sal får I til gengæld værelser for alle pengene. I kan nemlig indrette jer med op til fem værelser på overetagen, og etagerne er endda bundet godt sammen med to separate trappegange.

Med et jordtilliggende på 1,6 hektar er der rig mulighed for at udleve alle de drømme, I tager med jer i flyttekasserne. Der er allerede etableret ridebane, og mulighederne for løsdrift er bestemt også til stede. Heller ikke de mere ordinære havemiljøer bliver I snydt for, og I finder således alt fra solbeskinnede sommerterrasser til et hyggeligt drivhus og et lille stykke køkkenhave.

Nærområdet består fortrinsvis af landbrug, marker og gamle egnsgårde, ligesom smukke skovområder strækker sig langs Geels Å mod øst. Der går skolebus til Nymarksskolen, og med få kilometer til indkøbsmulighederne i Munkebo kommer I aldrig til at savne noget.

Lad os fortælle meget mere om denne spændende ejendom ved en fremvisning. Kontakt os på telefon 6611 6411….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lerhusene 1 , 5330 Munkebo2.695.000 kr.10.026 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.070 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 251 ㎡Grund: 16258 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1852Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-24 check den her