Lervadvej 12, 5540 Ullerslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Rummelig og moderne familievilla med stor grund og stor garage

Åbent hus med tilmeldingskrav 29/1 – klik på billede –

Det er planløsningen, som afslører den filosofi, der ligger bag denne familievilla i Ullerslev. For det ville være en skam at have rigtig god plads, hvis ikke kvadratmeterne blev udnyttet til lyse og gavmildt store rum. Derudover byder huset på en integreret garage på hele 45 m2, så I får plads til både bil og hobby.

Ejendommens opbygning er bemærkelsesværdigt fornuftig. Villaen er opført i 2001, hvor rationelle indslag som praktisk valmtag samt karnapper og dertilhørende store vinduespartier slår tonen an. Der er plads til opbevaring på loftet, som I har adgang til via garagen. De mange bonuskvadratmeter er en glimrende tilføjelse, og standsmæssigt fremstår garagen rigtig pæn.

Det samme må siges om selve boligen, der byder på 174 gennemført lyse og veldisponerede kvadratmeter. Planløsningen råder i udgangspunktet over tre værelser, men der er selvfølgelig mulighed for at lave justeringer, hvis det bliver aktuelt. Det store forældresoveværelse har endda walk-through-closet til eget badeværelse, hvor det lækre hjørnebadekar er præcis, hvad man har brug for efter en lang arbejdsdag. Badeværelse nummer to ligger overfor entréen og bryggerset, inden den imponerende store opholdsafdeling råder over det resterende boligareal. Køkkenet udgør sin egen niche i den ene del af rummet, mens stuen nyder et flot lysindfald stort set hele dagen.

Selvom I også får en stor grund, kommer I ikke til at køre død i havearbejde. Terrasserne tager imod på husets solsider, hvor tagudhænget diskret skaber et par overdækkede udemiljøer, som er rare at have i baghånden, når det danske sommervejr uundgåeligt viser sig fra sin drilske side. Samtidig kan I sagtens opøve de grønne fingre, og eksempelvis er den lune, sydvendte og let skrånende baghave det perfekte sted til køkkenhaven, hvis I har ambitioner i dén retning.

Dermed ikke sagt at der ligger krav om selvforsyning, når man flytter til Ullerslev. Snarere tværtimod. Byen er til alle praktiske formål selvbærende med institutioner, skole og indkøbsmuligheder, mens skøn natur samt nem adgang til Odense, Nyborg og Kerteminde sikrer Ullerslev en ganske fornuftig regional placering.

Kontakt os, hvis I vil høre mere om mulighederne, eller hvis I måske selv vil tage bestik af dem ved en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lervadvej 12 , 5540 Ullerslev1.995.000 kr.10.391 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.376 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 174 ㎡Grund: 1240 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2001