Beskrivelse
Rækkehuset på ligustervænget 20 slår dørene op til en velindrettet bolig, der fra kælder til kvist er perfekt indrettet til børnefamilien. Her er stor, brugbar kælder og en hyggelig, vestvendt baghave med en rummelig, overdækket terrasse. Boligen er beliggende i et trygt, lukket kvarter med gode parkeringsforhold, fælles legeplads og et nærområde, der byder på alt, hvad det kræver at få hverdagen til at glide nemt og bekvemt. Her ligger både skole, gymnasium, fritids- og idrætstilbud, indkøbsmuligheder og daginstitutioner indenfor gå- og cykelafstand af boligen, ligesom her er nem og hurtig tilkørsel til motorvejen. Huset fremstår indflytningsklart og er smagfuldt istandsat med en rød tråd i indretningen gennem hele boligen. Her er der valgt lyse materialer, parret med afstemte, sorte kontraster i et stilrent, moderne og neutralt udtryk, der passer til enhver indretningsstil. Pladsen fordeler sig over stueplan, førstesal og fuld kælder. I stueplan er pladsen disponeret til fællesarealerne, med en god entré, gæstetoilet og et stort, lyst og indretningsvenligt alrum. På førstesalen finder I tre gode værelser, et rummeligt badeværelse, indrettet med kar og dobbeltvask og en repos med indbygget skab. Fra to af værelserne er der desuden udgang til en skøn, overdækket altan. I kælderen er pladsen udnyttet til et stort og brugbart rum, sauna og et praktisk vaskerum med plads til opbevaring. Med udgang fra stuen er den skønne, overdækkede terrasse i baghaven det oplagte samlingssted i de varme måneder og udesæsonen kan her forlænges med terrassevarmer, tæpper og en kop varmt. Haven er nem og anlagt med plæne. Foran huset er der en hyggelig gårdhave, hvor morgensolen kan nydes og hvor der er opført et godt redskabsskur. Vi glæder os til at vise jer rundt….