Ligustervej 10, 8220 Brabrand

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Renoveringsklar Friis & Moltke-villa i Brabrand

Med en høj placering på Ligustervej 10 i Brabrand finder I denne store, spændende Friis & Moltke-villa i forskudte plan, som flere steder trænger til renovering, men som har et stort potentiale for at blive et stilrent hjem til familien. Planløsningen fordeler sig over ikke mindre end seks værelser, et badeværelse og et toilet samt et køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Hertil er der også en garage med et tilknyttet vaskerum, og haven byder på et væld af soltimer og hyggelige kroge.Beliggenheden er rigtig god, for I bosætter jer i et roligt kvarter, hvor der er overkommelige afstande til alle børnefamiliens gøremål. Inden for gåafstand finder I både dagtilbud og indkøbsmuligheder, mens busstoppestedet og det smukke naturområde Hans Broges Bakker ligeledes kan nås til fods. Blot knap halvanden kilometer fra hjemmet finder I skole og idrætsaktiviteter. Udefra præsenterer villaen sig flot med den hvide facade og de mørke detaljer omkring vinduer og døre og på udhæng og træværk. I parkerer bilen i garagen, som ligger integreret under boligen, og I træder indenfor i hjemmet via entréen i stueplan, der også fungerer som fordelingsgang til husets nordlige værelsesafdeling. Her finder I fire gode værelser, og lige overfor dem ligger badeværelset og gæstetoilettet. I modsatte ende kommer I til den herlige stue med brændeovn, hvor et fantastisk lysindfald stråler ubesværet ind takket være de mange vinduespartier. I køkkenet er der rigtig fine opbevaringsløsninger og masser af albuerum. Mod vest i et forskudt niveau finder I den anden værelsessektion med to værelser, der er oplagt som særskilt forældre eller børne/teenageafdeling.Haven er særdeles hyggelig, og her er der både en fin træterrasse langs huset og en dejlig græsplæne, som omkranses af opvokset beplantning og flotte træer. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ligustervej 10, 8220 Brabrand5.950.000 kr.32.162 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.545 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 185 ㎡Grund: 1120 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1965