Lilleåvej 16, 7500 Holstebro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smukt arkitekttegnet længehus på stor naturgrund ”midt i skoven”

Kom helt tæt på naturen og mærk roen i dette spændende, arkitekttegnede længehus, der er opført på en 4.148 m2 naturgrund. Her kan I glæde Jer til et dejligt hjem på i alt 171 m2 “midt i egen skov”, hvor naturen inviteres helt indenfor. I bliver en del af et unikt boligkvarter, hvor lokalplanen netop har fokus på harmonien mellem byggestil og den fantastiske, varierede natur omkring. Kvarteret grænser op til en af Danmarks smukkeste golfbaner, og i nærområdet finder I ligeledes Åløb samt Theuts og Stråsø Plantage med skov, lyngklædt hede og hjertestier m.m.I ankommer til ejendommen via en lang grusbelagt indkørsel. Udefra præsenterer huset et flot og gedigent udtryk med blødstrøgne murstensfacader, valmet tegltag samt kvalitets mahognivinduer og -døre. En tidligere dobbeltgarage under husets tag er i dag inddraget til et stort dejligt multirum – anvendeligt til mange formål. Desuden et isoleret både fyr- og redskabsrum. Bag huset kan I se frem til lange sommerdage i en sydvendt have. Eller på den brede fliseterrasse, hvor indtil flere døre skaber en naturlig forbindelse mellem inde og ude. Indenfor venter en indbydende og stemningsfuld atmosfære, hvortil et genvexsystem sørger for et behageligt indeklima. I får i alt tre gode værelser med en særskilt forældreafdeling i den ene ende af huset. Her fordeles et soveværelse, et garderoberum og hjemmets ene badeværelse. Et rummeligt bryggers med vaskesøjle fører videre til køkkenet, som er indrettet med lyst og velholdt inventar. I spisestuen giver en karnap et dejligt lysindfald og et flot kig til hjemmets “egen skov”, hvilket skaber en unik ramme for familiens måltider. Franske døre åbner op til en hyggelig opholdsstue, hvor et flot akustikpanel dekorerer endevæggen. Planløsningen fuldendes af entréen, de to øvrige værelser og et ekstra badeværelse.Sidst men ikke mindst, er adressen tilknyttet ldom-Råsted, som er et velfungerende landsbysamfund, der har modtaget prisen for årets landsby hele to gange. Byen byder bl.a. på skole til 7. klasse, Børnehuset Solkær samt Idræts- og kulturcenter Plexus med bl.a. fællesspisning. Desuden er der kun 10 minutters køretur til Holstebro….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lilleåvej 16 , 7500 Holstebro2.265.000 kr.11.711 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.893 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 171 ㎡Grund: 4148 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1996Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-19 check den her

Lilleåvej 16, 7500 Holstebro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Smukt arkitekttegnet længehus i naturskønt område

Denne spændende arkitekttegnede villa er beliggende i et unikt kvarter kendetegnet for store naturgrunde og en lokalplan, som værner om harmonisk samspil imellem byggestil og den fantastiske varierede natur omkring. Kvarteret grænser op til en af Danmarks smukkeste golfbaner, og området byder desuden på Åløb med godt fiskevand samt Theuts og Stråsø Plantage med skov, lyngbeklædt hede og hjertestier m.m. Bygget som et længehus med røde blødstrøgne murstensfacader og valmet tegltag samt kvalitets-mahognivinduer og døre. Bl.a. en flot bred ankomstdør til husets entre og de i alt 171 m2. Rundt om huset ses en arkitektonisk flot kombination af små kvadratiske vinduer og indtil flere glasdørspartier, som kan åbnes op – særligt mod haven. Desuden har boligen et rustikt og gedigent udtryk f.eks. med sit store tagudhæng. Indenfor ses f.eks. fine massive egeparketgulve, grå kvadratiske klinker og gennemgående lyst og stort set oprindeligt inventar m.m. Isat genvex og huset opvarmes ved pillefyr. I området er der ikke mulighed for tilslutning til fjernvarme, hvorfor dette er et super godt og økonomisk alternativ.Adgang til boligen ad en netop anlagt indkørsel i granitskærver. Tilbagetrukket og ugeneret på en flot kuperet og meget skovbevokset i alt 4.148 m2 naturgrund. Ved huset er der dog åbnet op og anlagt f.eks. græsplæne, fliseterrasse og lille køkkenhave med højbede. Indrettet med bryggers hvorfra der er adgang til husets køkken. Garderoberum i forbindelse med soveværelset og det ene af husets badeværelser. Spisestue med karnap som giver et dejligt lysindfald og et flot kig til boligens “egen skov”. Udgang til sydterrasse og franske døre til husets opholdsstue med smagfuld panel endevæg som bryder de generelt lyse rum. Entre og fordelingsgang til yderligere et badeværelse med bruseniche og 2 gode værelser. Desuden adgang til 56 m2 lækkert kontormiljø samt kombineret fyr- og redskabsrum under husets tag. Kontormiljøet har mange anvendelsesmuligheder og er med sine store vinduespartier et skønt rum.Ca. 13 km til Holstebro, 8 km til Ulfborg og tilknyttet et rigtig godt lokalsamfund som af 2 omgange har modtaget Landsbyprisen – senest i år 2019. Se mere på www.idom-raasted.dk ….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lilleåvej 16 , 7500 Holstebro2.395.000 kr.12.409 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.872 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 171 ㎡Grund: 4148 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1996