Beskrivelse
Moderne og energivenlig komfort i et mekka af natur
I landsbyen Råsted, omtrent et kvarters bilkørsel vest for Holstebro, er naturen en allestedsnærværende faktor. Skove, åløb og søer definerer nærmiljøets særlige atmosfære, og det er her op ad golfbanen, denne spændende ejendom er placeret. Etplansvillaen på 193 kvadratmeter er opført i 2012 som et lavenergihus med bedste energimærkning A1. Der er nemlig både jordvarme og solceller, ligesom dansk design og forrygende lysindfald præger de indre rammer. Grundplanen tilgodeser den moderne familie med separat forældreafdeling og et stort, samlende opholdsmiljø. Ude er haven anlagt efter devisen “Vild Med Vilje”, som taler ind i de skønne naturomgivelser.En bolig med stil og fornuftDen fuldmurede og vedligeholdelseslette villa har selvfølgelig gulvvarme overalt, ligesom genvindingsanlægget næsten giver sig selv sammen med de gennemgående Troldtekt-lofter. Store vinduer slipper gavmilde mængder dagslys indenfor, og samtidig sikrer de et behageligt udsyn til den frodige have.Netop vinduespartierne gør sig særligt bemærket i stuen, hvor de virkelig drager de ydre omgivelser indenfor, og terrassedøren skaber tilsvarende harmoni mellem ude og inde. Der er let forskudt plan til køkken-alrummet med et dynamisk flow til følge, og udsigten og lyset bemærkes tilsvarende fra køkkenet. Sidstnævnte er udført med elementer fra HTH i en mørk tone suppleret af lækre bordplader. Der er indbygget kaffemaskine og en wirehængt emhætte, ligesom Grohe-Red-vandhanen er værd at bemærke. I overgangen mellem alrum og stue bidrager en brændeovn til stemningen.Fra alrummet udspringer det oplagte soveværelse, som har en terrassedør og et badeværelse en suite med bruseniche. Husets andet badeværelse udspringer fra entréen, og de udstråler begge en bevidsthed om design med armatur fra Vola og linjeafløb. Badeværelserne adskiller sig på mosaikfliserne, som henholdsvis præsenterer sig i en brændt orange og i turkis – begge dele en nydelig pendant til den nordiske minimalisme. Til slut er villaen indrettet med opbevaringsplads i entréen samt et bryggers med udgang til den dobbelte carport. I carporten er installeret en ladestander, så man har mulighed for at lade sin elbil op under overdækning.Når biodiversitet bliver smuktEt væld af frugttræer og bærbuske giver glæde til smagsløgene, mens den øvrige beplantning forkæler synssansen. Udtrykket changerer gennem årstiderne, og det samme gør livet i haven takket være det vilde islæt, som skaber optimale forhold for biodiversiteten. Søen er endnu et eksempel på en kombination mellem den tiltalende idyl og en gode for miljøet, hvilket udearealet i det hele taget forener forrygende. Der er terrasse i forbindelse med huset, som er omkranset af gennemsigtig afskærmning, der fordrer læ, men ikke skæmmer udsynet. Haven er endvidere hegnet ind og er således også praktisk i relation til eksempelvis hund.Et lukket vænge midt i naturenDet er en rolig og tryg placering, der kendetegner adressen på det lukkede vænge i Råsted. Åbne, grønne vidder skaber et helt særligt nærmiljø med højt til himlen og masser af natur at udforske ved småsøerne, langs åløbet eller under trækronerne. Idyllen er nærmest til at tage og føle på, og der er selvsagt rige muligheder for også at opdage varieret fauna på nært hold.For nærmeste indkøb er der omtrent ti minutters kørsel til Vemb eller Ulfborg, mens der er cirka fem kilometer til Idom-Råsted Skole, hvorved man tilsvarende finder idrætshal og dagtilbud. På cirka et kvarter tilgås Holstebro i bil, mens der er under en halv time til Ringkøbing og knap tre kvarter til Herning.Liebhaver…