Beskrivelse
Skønt sommerhus med plads til mange
På en blind vej ganske få skridt fra vandet og Bildsø Strand finder I dette indbydende sommerhus. Her kan I invitere hele familien og vennerne med på ferie, idet huset rummer 103 kvadratmeter med masser af rum til sovepladser. Der medfølger dejlige udemiljøer på grunden, som giver jer 1.321 kvadratmeter til alle sommerens udfoldelser.På et øjeblik når I den kystnære natur, sandstranden og det blågrønne hav til fods. Der er en særlig stilhed her, som lægger op til afslapning såvel som gåture og udflugter. Bildsø Strand indbyder til badeture året rundt, mens skoven danner ramme om gåture og motion i naturskønne omgivelser. Begiver I jer ned langs kysten mod syd, når I den populære Stillinge Strand, mens Mullerup Havn og alle herlighederne på Reersø er oplagte udflugtsmål mod nord.Morgen, middag og aften har I glæde af solen på terrassen. Terrassen omkranser nemlig det meste af husets sydside og skaber flere stemningsfulde kroge, hvor I også altid kan finde en plads i skyggen. Ligeledes færdes I ugeneret på den store, velbeplantede grund.Ejendommen fra 1964 fremtræder velholdt med charmerende detaljer, som fortsætter inden døre, hvor fritlagte loftsbjælker falder i øjnene. To stuer ligger side om side og udgør husets opholdsrum, hvor der er rigeligt rum til at indrette hyggelige sektioner og nyde samværet på tværs af aktiviteter. Loftet går til kip i samtlige rum, og sollyset strømmer ind gennem vinduespartier. Bemærk også de buede døråbninger, som bidrager til den afslappende atmosfære.Dernæst kan I se frem til at indrette tre rummelige værelser, et nydeligt og funktionelt køkken, et pænt badeværelse med bruseniche foruden et praktisk bryggers med egen indgang.Alt i alt er der skønne timer i vente her, hvad angår både bolig og beliggenhed.


