Limfjordsgade 24, 9440 Aabybro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Murermestervilla i særklasse, hvor både udsigt og hus er i top!

Få steder kan man få en renoveret murermestervilla med fjordudsigt, men på Limfjordsgade på Gjøl er alting muligt!

Her får man en lyst og velholdt villa i to plan og en udsigt i absolut topklasse. Man bliver her budt velkommen af en lys entré med vaskesøjle. Nemt og tilgængeligt, herfra kan man nemlig tilgå boligens rummelige badeværelse, der er udført i en moderne stil og her kan man nyde godt af den dejligt store bruseniche.

Når man træder ind i køkken/alrummet, vil man straks bemærke at det er udført i en stil, der passer perfekt ind i den herskabelige æstetik – her er kælet for detaljen helt fra de flotte vinduespartier til de herskabelige dørkarme. Selv fra køkkenet er der udsigt til fjorden, så man skal passe på med ikke af blive distraheret af udsigten mens der laves mad. Alrummets størrelse er god og det er oplagt at etablere både spiseplads og sofahjørne, der kan være med til at skabe uforglemmelige stunder og samvær i familien. I stueplan kan et af boligens tre værelser findes.

På boligens første sal giver et repos adgang til boligens sidste to værelser. Som resten af boligen er disse lyse og rummelige.
Foruden fantastiske indendørs faciliteter, byder boligen udenfor på en god og rummelige garage, der giver rigeligt med plads til opbevaring af bl.a. diverse haveredskaber. Udenfor byder huset på en flot sydvendt have, hvor det er oplagt at nyde solen med en fantastisk udsigt ud over den smukke Limfjord og de opadliggende marker.

Som beboer på Gjøl kan man nyde godt af at bo op ad Limfjorden. Byen er nemlig meget mere end Gjøltroldens hjem. Byen er præget af sejlsport og på Gjøl Skole er der mulighed for at have surfing som fag. Derudover er Gjøl Kro et oplagt sted at spise, mens man kan tage en spadseretur langs skønne Gjøl Havn.

Men ord er kun én ting, huset på Limfjordsgade er nemlig et skønt hus, der absolut skal opleves i virkeligheden. Ring til os på 98 24 27 50 og se huset nu….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Limfjordsgade 24 , 9440 Aabybro1.695.000 kr.12.851 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.317 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 125 ㎡Grund: 437 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1936Sidste tilstandrapport er fra: 2024-05-24 check den her