Beskrivelse
God plads, lækker indretning og en gennemtænkt planløsning – dette er kort fortalt, hvad I kan se frem til, hvis denne villa i Poulstrup bliver jeres nye hjem. Huset er opført i ét plan, og foruden et stort, åbent opholdsmiljø får I hele fire værelser. Villaen omgives af en let holdt have, der er anlagt med græsplæne og flere terrasseområder. Her er også et flot drivhus, der med terrassemøbler og et par plantekrukker kan blive et hyggeligt, ekstra uderum på de lune dage.Beliggenheden er optimal for jer, der ønsker at bo i grønne omgivelser med et aktivt lokalmiljø, hvor børnene kan vokse op i trygge rammer. I Poulstrup er der blandt andet en populær friskole og et børnehus, og landsbyen har tillige et forsamlingshus og en velbesøgt idrætshal. De daglige indkøb kan klares i nærliggende Vrå, som nås på cirka fem minutters kørsel. Poulstrup er endvidere centralt placeret mellem Brønderslev og Hjørring, og I har blot et kvarters kørsel til begge byer.Ejendommen er fra 1972, og såvel huset som den tilhørende garage er opført med gulstensfacade og mørkt tag. Inden døre fremstår boligen med lyse, ensartede gulve, og som et plus er her akustiklofter i alle rum.Boligens fire værelser er samlet i den ene ende af huset, og det ene værelse har egen terrassedør. Via en klassisk fordelingsgang er der også forbindelse til villaens lyse badeværelse samt til et praktisk viktualierum.Opholdsafdelingen byder på en tidssvarende indretning med køkken, alrum og stue integreret i ét stort, åbent miljø. Rene linjer og hvide flader kendetegner den moderne køkkensektion, hvis grebsfrie design skaber et både let og elegant udtryk. Her er kaffemaskine og indbygget ovn, og opvaskemaskinen er diskret integreret bag de hvide fronter. Såvel alrummet som stuen har høje vinduespartier og direkte udgang til to solrige terrasser.Planløsningen afrundes af en flisebeklædt entré, hvor der er mulighed for at installere vaskefaciliteter….