Beskrivelse
Åbyhøjs måske bedste villalejlighed på 119 etagemeter.
Drømmer du om at komme til at bo på en af Åbyhøjs bedste adresser? Her er en unik mulighed i denne villalejlighed på Linde Alle med den ultimative beliggenhed i Åbyhøj, hvor denne klassiske ejendom er opdelt i 2 selvstændige lejligheder med stor, dejlig fælles have.Beliggenheden er i roligt villakvarter, hvor der er et særdeles godt naboskab på vejen. Her er herskabelige ejendomme og man er beliggende blot 500 meter fra byskiltet til Aarhus C.Super indretning og hems med 29 ekstra kvmEjendommen byder på et nydeligt indgangsparti med trappe til 1. salen, hvor denne lejlighed ligger og hvor der på reposet er mulighed for at have sko og overtøj. Lejligheden byder på en lille entré, hvorfra der er adgang til det nye køkken fra 2015, der står flot med hvide elementer – køkkenet er veldisponeret og med god bord-, skabs- og skuffeplads. Lækkert badeværelse, hvor der er karbad med brus og skabsarrangement. Børneværelse eller kontor. Lejlighedens helt store aktiv er de 2 stuer, der har flotte trægulve og glatspartlede hvide vægge. Den ene stue er med udgang til stor tagterrasse på ca. 15 kvm., hvor der er rig mulighed for at grille og have bord, stole, solseng mv. Fra terrassen er der den skønneste udsigt til de smukke omkringliggende ejendomme og hyggelige kolonihaver. Den anden stue er helt fantastisk med loftet løftet til kip, hvilket giver en unik fornemmelse af rum og masser af lys, både fra ovenlys vinduerne på hemsen og det store kvistparti. 2.sal/hems på ca. 29 kvm (ikke reg. på BBR). Her findes store vinduespartier, som gør den indbydende. Her findes god kontorplads, walk-in og godt soveværelse.Fælles have, opbevaringsrum i kælderen og egen parkeringspladsTil ejendommen er der en stor have, som deles med underboen uden begrænsninger. Haven er let anlagt og med sin primære orientering mod syd, altid med mulighed for at finde sol. I kælderen er der vaskemuligheder og man har 2 kælderrum til lejligheden, ideelle til opbevaring, sidst er egen p-plads til lejligheden.- En sjældent udbudt villalejlighed med Åbyhøjs mest attraktive beliggenhed – lige til at flytte ind i. Kontakt Nybolig på tlf. 8943 4444 og få en fremvisning….