Beskrivelse
For enden af en lille grusvej venter et helt særligt liebhaver sommerhus på familien eller venneparret, der søger et afbræk i uspoleret natur og billedskønne rammer. Her kan I nyde husets gennemtænkte indretning og magiske udsigt over enge, marker, skov og Esrum Å, der slynger sig lige uden for sommerhusets døre. Kun et kvarters gang eller 10 minutter i kajak/kano/sup væk ligger Dronningmølle Strand, der er en af Danmarks smukkeste badestrande. Kort fra huset findes Tegners Museum med dets unikke naturlandskab og skulpturer. Herudover byder Dronningmølle på et dejligt caféliv, indkøb og små hyggelige butikker. Huset er skabt med øje for kvalitet og detaljer som de originale gamle træbjælker, armaturet i messing og porcelænsvaskene i fransk vintagestil. Langs husets facade lader foldedøre jer åbne helt op, så ude- og inde liv flyder sammen på fineste vis. På badeværelset venter en sydlandsk wellnessoplevelse med sauna og badekar, og sydlandsk vandskurede natursten. I husets andet badeværelse er indbyggede glasbrusebad med gamle bjælker ind til master bedroom med en snederbygget dobbeltseng ligeledes bygget af gamle bjælker, og hvor man kan falde i søvn til den mest magiske udsigt eller de ulmende gløder fra aftenens bålhygge. Allermest særlig er det at være så tæt på den smukke rene bade å Esrum Å, se isfugle der flyver tæt over vandoverfladen, dådyr der står hver aften på den modsatte side af åen og at kigge ud på den fredede natur så langt øjet rækker. Her ses de smukkeste solnedgange, og her høres kun naturens lyde og uglen der synger. Det store køkken alrum inviterer til at være flere mennesker samlet, og her er gode muligheder for overnatning i de 4 soveværelser. Kom med os ud og oplev denne helt unikke perle af en ejendom, med en fuldstændig fredelig beliggenhed, og de smukkeste naturomgivelser….