Beskrivelse
LANDEJENDOM MED 2,5 HA JORD – DER ER 3 “BOLIGER” PÅ EJENDOMMEN, SKOV OG PARKLIGNENDE HAVE
Her kan du opnå det frie liv på landet samtidig med den bynære placering lige uden for Hørve. I Hørve finder du indkøb, skole, sport, togforbindelse til Asnæs/Holbæk og meget mere. Familien har gennem en årrække boet 3 generationer på gården, hvilket har givet stærke bånd mellem generationerne. Nu bor der kun en generation tilbage på gården, hvorfor tiden er inde for en mindre bolig. Ejendommen er 3-længet og utrolig charmerende med en hyggelig gårdsplads, der danner rammen om det fælles liv på gården, hvor hver familie/generation kan nyde fællesskabet og trække sig tilbage i egen bolig. Hovedhuset rummer: Pænt bryggers, lyst badeværelse med brusebad, hvidt køkken med mange skuffer, mørk bordplade og en god spiseplads, dejligt stort soveværelse, skøn lys stue med fantastisk udsigt til haven med dyrelivet, 3 værelser. Lejligheden modsat stuehuset rummer: Vindfang, opholdsstue, værelse, pænt lyst køkken, badeværelse med bruseniche, bryggers/vaskerum, fyrrum med træpillefyr (forsyner hele ejendommen med varme). Lejligheden i bunden af gårdspladsen rummer: Gildesal/stue, soveværelse, entre, nydeligt køkken og badeværelse med bruseniche. De 2 lejligheder er ikke godkendt til beboelse på BBR.~ Mellem de 2 lejligheder findes et dejligt stort hobbyværksted med adgang til mere depotplads. Der er masser af god tør depotplads på loftet over de 2 lejligheder. Ponystald med 2 store bokse og mulighed for udvidelse med yderligere 2 store bokse eller 4 små. Folden er lige ved siden af stalden, nemmere kan det næsten ikke blive. Der er egen skov på grunden, hvilket giver masser af muligheder for at nyde naturen og dyrelivet. Haven er som en park, omkranset af de åbne marker, hvor freden kan nydes i fulde drag.
KOM OG KIG – KAN ANVENDES TIL FLERE GENERATIONER, EN LILLE HÅNDVÆRKSMESTER ELLER DEN DYREGLADE FAMILIE !!…