Beskrivelse
Lys og rummelig 3V’er med vestvendt altan og central adresse
Lys og rummelig 3Ver med vestvendt altan og central adressePå første sal her i den velholdte ejendom på Lindebo 13 i Taastrup ligger denne flotte treværelses lejlighed nu klar til at slå dørene op for nye ejere.Boligen er lys og indbydende, og da altanen har både over- og inddækning, er den af den slags, som kan anvendes igennem langt det meste af året. Som et ekstra plus er altanen vestvendt, hvilket sikrer, at I her kan se frem til at nyde flest mulig af solens stråler om eftermiddagen og aftenen.I får adgang til altanen fra hjemmets store, lyse opholdsstue, og herfra er der direkte adgang til køkkenet. Her er der sørget for god plads til såvel madlavningen som til at indrette et hyggeligt spisehjørne ved vinduet, som er orienteret i samme retning som altanen.Fra lejlighedens fordelingsentré er der adgang til hjemmets to gode soveværelser samt et badeværelse, der er indrettet med såvel bruseniche som plads til opbevaring, og desuden er det værd at nævne, at I får plads til overtøjet i entréen.Der er tale om en central adresse, og I er således sikret let adgang til alt det, der får hverdagskabalen til at gå op for både store og små. En cykeltur til enten Høje Taastrup Station eller Taastrup Station kan klares på blot fem minutter, og de nærmeste busstoppesteder kan I nå inden for samme overskuelige tidsrum, hvis I tager turen til fods. De mange gode tilbud i City2 finder I også inden for gåafstand fra hoveddøren, lige som skole og pasningstilbud også venter lige i nærheden.Kontakt os for en fremvisning og få mange flere detaljer om både bolig og beliggenhed….